ler mindre nordlige Beliggenhed, saa folger deraf, at de Stjerner, der ere Volen nærmere end denne Hoide, hver- Fen 'gaae op eller ned, men stedse blive i vor Synskreds; videre at ved alle Stjerner N. for Wqvator Mere, og ved alle Stjerner S. for Equator Mindre end Halvparten af deres daglige Bei er synlig for os. De Punkter, hvori Stjernerne naae deres største hoide eller culminere, ligge alle i en kreds, bet faaer lodret paa qvator, gjennem. Fierer Polerne og deler Himmelfuglen i to lige store Halv. Fugler og kaldes derfor Meridian eller Middagskreds. Siden mellem den samme, Stjernes Culmination falde vi en Stjernedag, og, naar vi tage Golen, en Soldag; denne dele vi i 24 Timer, men hiin fun i 23 Timer 56' 4". Vi iagttage ved Solens Lob, at den daglig fra Vens fire til Heire ryffer frem fra en Stjerne til en anden, da der om morgenen fra tid til anden stedse komme andre Stjerner frem af Solstraalerne (gaae heliotis op, som de gamle Græker faldte det) og ligeledes gaae ned, at forfjel ligeStjerner paa forskjellige Dage gaae op og ned med Solen. Wi finde videre, at efter et Stierneaar, eller efter 365 Dage 6. Kimer 9 Minuter og 11 Sekunder, Solen igjen fommer til bage til de samme Stjerner, i det den bevæger sig i en stor Kreds, Ecliptika, der fjærer qvator (Ecliptikens Skraabed) under en Vinkel, der i Maret 1801 udgjorde 23° 27'57", og aarlig aftager medens quinoctials punkterne aarlig gaae sox tilbage i Equator, hvorfor Jeendegu aarlig fomme 20 23" tidligere. Det tropiske Mar, der forløber fra et Foraarsæquinoctium til et andet er derfor faa meget fortere end ct Stjerneaar, altsaa fun 365 Dages Eimer 48' 48" Solen bevæger sig ei hele Na. ret igjennem med samme hurtighed; fra Foraars til Ef teraars quinoctium, fra 20de Marts til 22 Sept. brus ger den 186 Dage, og fra Efteraars til Foraars quinoc tium fun 179 Dage. Langsomst er Solens Bevægelse i dens Sommerfolftitium, nemlig fun 57' 11" daglig og tager derpaa til og er færfeft i Binterfolftitium eller 61 11" baglig. For at faae en ligeartet Tidsbestemmelse maatte vi antage en anden Sol, der git med samme daglige Hurtigbes i qvator i famme tid som den virkelige Sol fuldførte fit Beb i Ecliptika, og den herefter inddeels te id falde vi Middeltid, modsat den sande; den Kid som foregoner fra den ene af denne indbildte Sols Culmination til ben anden, faldes en Middel Soldag, og Forskjellen mellen denne og den fande Sols Culmination, Kidslig. ning, hvilken tan være 16' for og findes i Almanaken. Waa samme Maade som Solen bevæger ogsaa Maanen sig baglig fra een Girfjerne til den anden, men med større jeonbed og starre Hurtighed, faa ben alerede i 27 Dage 7 Eimer 43' 12" fuldfører sit Leb om Himmelen (periodiske
