bles Ptolemæus berømt ved sin Almagest og det a ham opfundne Syftem om Epicoflerne. Aftronomien fandt i lang id ei noale Dyrkere og først i det 9de Aars hundred under Almamuns lykkelige Regjering, opbloms strede den igjen hos Araberne, og kom med dem til Euro- pa. Alphons 1ode i Caftilien lod 1252 forfærdige de aftronomiske Tabeller, som have Navn efter ham. I Mid- ten af det 15de Aabundred begyndte Aftronomien at gjøre nogen Fremgang i Eydland ved Regiomontanus og Walther, medens Tatarfyrsten 11 Iugh Beigh i Samarkand forsamlede Versiens Aftronomer, lod opstille fore Instrumenter, gjøre Jagttagelser og forfærdige astronomiske Cabeller. Med Copernicus den uds- delige Opfinder af det efter ham benævnte Syftem, be gynder en nye Periode for Astronomien; oa ved en ye cho Brabes og Wilhelm 4 af Hessens Bestræbel. fer grundedes ligeledes en nye Epoche for den praetiske Aftronomie. Keppler bestemte Lovene for Himmelle gemernes Bevægelser, og Mænd som Landsberg, Gallilei, Longomontan, Miccioli, Hevel, Huggbens, Cassini, Flamsteed havde store Sortjenester af Astronomien i det 17de Aarhundred. Eu Den store Newton lagde ved Jagttagelsen af Legemernes Fald, Grunden til den physiske Aftronomic. Endnu større Fuldkommenhed naaede den ved en Halleyla Cail le, Tobias Mayer, Maffelyne, Bradley, Herschel, la Lande, Piazzi, von Zach og ved de theoretiske Undersøgelser af Clairaut, ler, Lagrange, la place, Gaust og mange andre berømte Mænd i det 18de og 19de Aarhundred. Hers fchel opdagede Uranus 1781, Viazzi Ceres 1801, Olbers Pallas 1802, Harding Juno 1804 og Ol. ber Besta 1807. Hvo der interesserer fig for Under- søgelser over Universets Natur og Storhed vil finde rigt Stof i Kants almindelige Naturhistorie og Theorie af Himmelen, i Herschels Betragtninger over Werdensbyg ningen, i la Places expofition du fyfteme du monde. Astro- nomiens mathematiske Dele ere behandlede af La Lan de, Shubart, Delambre og andre, og for mins dre mathematiske læsere har man Bodes Skrifter og Schu barts populære Astronomie. (Man sammenligne hermed de Artikler, som angaae Aftonomien f. E. qvator, Eclip- tika, Firstjerne, Planeter, ze.)
As y l et Fristed hvortil Forbrydere kunne the ben og finde Sikkerhed. Hos de Gamle fjentebe Templer, Gudes billeder, Altere 2c. en faadan Sikkerhed, og det var For. agt for Guderne med Magt at borttage Een, der havde
