vært, og bestak Athamas's Gesandter bos Oraklet, der fulde erkyndige fig om Aarsagen til Ulyffen, til at brin ge det Svar, at Nepheles's Born Fulde ofres. Denne Lan ke havde Juno, der var vred paa bende fordi hun havde væ ret Bacchus's Amme, indskudt hende for at styrte bende i Fordærvelse. Men hendes onde planer oge Feil, Ne phele reddede fine Born ved hjelp af den gyldne Vædder, og Gesandterne opdagede Inos Forræderic, og hun vilde neppe have undgaaet Athamas's Hevn, hvis ei Bacchus tak nemmelig havde reddet fin Pleiemoder. Athamas bildte fig ind. at have henrettet hende og giftede fig tredie Gang med Themisto, Hypseus's Datter, med poem han havde adskillige Bern. Men Jno fremkom igjen, vandt bans Kierlighed paa nye og vakte derved Themiftos Skin fyge, der besluttede at dræbe Inos Børn. I denne Hen figt befalede hun, at bedække Jnos Borns Genge med sorte, men fine egne Borns med bride Tæppener. Ino fattede Mistanke og ombyttede Tæpperne, hvorpaa Themisto dræbte fine egne Born og hængte fig siden af Fortvivlelse derover. Beretningerne herom ere forskjellige. Ved Ju nos Brede faldt Athamas i Raferie, og ausaae Ino for en Lovinde og bendes Born for føveunger. I denne Ind bildning greb han, Leard) og kaftede ham imod en Steen; men Ino forfulgte han, indtil hun med melicertes i Arme ne styrtede sig i Søen. Betynget med Blodskyld forlod Athamas Boeotien, gik til Bythiotis og byggede Alos, og nu skal han først have formalet fig med Themifto. Efter Pausanias vendte han sig til Andreus, der aftraadte ham Egnen omkring Bjerget Lapbyftia, hvilket senere tilfaldt Phrirus's Born.
Atheismus, Gudsfornægtelse, modsættes som Læ re og System Theismus, som Tænkemaade og Sindelaug, Troe og Religiositet. Derpaa grunder fig Forskjellen mel lem theoretife og practif Atheismus, hvilken sidste dog mere passende fan faldes Bantroe eller Irreligiofitet. Dess uden kan man inddele den i sceptis, som tilstaaer Mulig heden af en Guds Tilværelse og dogmatis, som søger at be vise at Gud ei er til. Atheismus pleier almindeligt at opkomme og finde Tilhængere, naar Sædernes Fordærvel fe tager Overhaand. Saaledes finde vi den i Grækenland efter Perikles's Kid, i Rom fra Augustus's Tider, da Epi curs Lære fif Overhaand; og i Frankerig fort før og under Revolutionen. Den strider imidlertid saa meget mod Fornuft og Følelse, at den ei lettelig vil finde mange Tib hængere.
Athenen Hovedstaden i Attifa, engang Kunker nes og Bidenskabernes blomstrende Sæde, Humanitetens
