sære meget ophøiet. Den atmosphæriske Luft er sammen. fat af to Luftarter; den ene udgjør omtrent Trediedelen og faides Salpeterstofgas eller phlogistist Luft; naar den ei er blandet, duer den ei til Indaanden og Lys slukkes i den. Den anden Luftart, som er blandet med denne, udgjør omtrent, og kaldes dephlogis stiseret Luft, Livsluft, Suurstofgas eller Ildluft. Kun hvor denne findes, kunne Mennes feer leve og Lys brænde. Med den atmosphæriske Luft erc desuden andre Substanser forenede f. Er. Band, Sirluft, Luftsyre. Jo høiere en Egn er, desto renere er Luften, desto mere dephlogistiseret Luft findes der; heraf kommer den Velbehag, hvormed man aander paa hoiere Stæder. Dog maa man ei troe, at Livet derved forlænges; det gaaer med Livet som meb Lyset: det brænder vel klarere i benne Luft, men fortæres og hurtigere. Ved Jadaandin- gen blandes Livsluften med Blodet. Hvad vi igjen udaans de er Salpeterstofgas. Deraf kommer det, at Luften lidt efter lidt fordærves i et tillukket Værelse, hvor der findes mange mennesker.
Atomer ere efter flere Maturforeres Mening Materiens udeelbare, dog endnu legemlige Grundbestande dele. Alerede Mose hus fra Sidon, der skal have few vet for den troian ke Krig, var af den Mening, at Materien var sammensat af udcelbare Smaalegemer. Leucip (510 f. Chr.) opstillede en ordentlig Lærebygning, hvorle des Verden var fremkommen ved Atomernes Sammenstød; Demofrit og pifur uddannede denne Lære, den sidste med mange Tilsætninger. Lucrez og blandt de Nyere Gas sendi have igjen foredraget Epikurs Læ re. Cartesius dannede deraf fit System om Birve lerne; ogsaa Newton og Boerhave antage, at Materien bestaaer af en Sammendyngelse af fakte, haarde, tunge, ugjennemtrængelige, uvirksomine og bevægelige Smaadele, af hvis forskjellige Sammensætning Legemer nes Forskjel fremkommer. Det paa læren om Atomerne grundede System i Naturlæren, kaldes det atomistiske ogsaa Corpuscularphilosophie. Modsat dette er det dynas miske System, der antager visse Grundkræfter, der vedhæne, ge Materiens Væsen.
Atonie, Nervernes og Musklernes Slappelse.
treus, en Son af Pelops og Hippod as mia. Han og hans Broder Thyestes myrdede deres Halsbroder Chrysippus af Stinsage over Faderens ftorre Kjerlighed til ham. Derpaa flygtede de til Eus tystheus, med hvis Datter erepe Atreus giftede
