Athenen og indbed Fremmede for at befolfe Landet. Ef. ter Codrus afskaffedes den fongelige værdighed 1068 f. Chr, og en Archont, hvis Embede varede paa Livs-, tid, forestod Staten. Siden blev Archonternes Regjer ringstid bestemt til 10 Aar og derpaa til eet; tillige forsgedes Archonternes Antal til 9. Endnu manglede en ore dentlig Lovgivning. Man overdrog Archonten Draco at give Love, men han oprørte Gemptterne ved sin Streng bed, hvorpaa Solon 590 gav mildere Love og en bedre Forfatning. Regjeringsformen skulde være democratisk, og et Senat af 400 Bersoner valgtes af de tre første Folkes claffer for at lede Folkets Wagt. Folket havde han deelt i fire Claffer efter Formue. Af de tre første skulde Statsembederne besættes, og den fierde tog i Folkeforsamlingen Deel i Lovgivningen. Denne Forfatning varede ikke læn ge. Pisistratus, en mand af Talenter, Dristighed og Ergjerrighed, traadte, som det syntes, i Spidsen for de ringere Claffer og bemægtigede sig herredømmet i Athenen. Hans Regjering var velgjørende, men hans Sønner kunde ei holde sig. Hipparch myrdedes og Hippi a s blev fordreven. Clisthenes, en Ven af Folket søgte ved nogle Forandringer at forebygge Misbrug i So lons Forfatning. Han inddeelte Folket i 10 Stammer og lod Senatet bestaae af 500 Personer. Na begyndte Athe nens glimrende Periode i Krigen med Perserne, hvor Miltiades, Themistokles og flere store Mænd haandhævede Grækenlands Frihed. - Folkets Rettigheder uds videdes endnu betydeligt. Archonterne og alle vrighedspersonerne bleve uden Forssel tagne af alle Folkeclaffer. Cimon og Perikles bragte Athenen til den hoieste Anseelse, men den sidste lagde maaskee ogsaa Grunden til dens Aftagen. Den ulykkelige peloponnefiske Krig endte med Athenens Erobring af Lacedæmonierne. De Overvundne maatte underkafte fig meget ydmygende Betingel ser; dog beholdt Staden endnu en Stygge af fin Silværels se. Der indsattes 30 orighedspersoner, som fulde regiere Staten, men udøvede under lacedæmonist Beskyttelse de største Grusomheder. Efter 8 Maaneder befriede Throsybulus fin Fædreneffad og indførte den gam le Forfatning med nogle Forandringer. Athenen begynd te igjen at bæve fig blandt de græske Stater, dog varede denne Blomstren ei længe. J Norden opstod en farlig Fien. de i den macedoniske Philip. Athenerne føgte at modsætte sig bam, men han vandt det afgjørende Slag ved Choeronea, hvor Athenens saavelsom hele Græken lands Fribed tilintetgjordes 338 f. Chr. Athenen blev nu afhængig af Macedonien, men gjorde efter Aleranders Dod et mislykket Forsøg paa at sætte fig i Frihed. Der lagdes macedonik Besætning i Munychia og Antipater for
