han sig derhen og Intet kunde standfe hans og. Men Han blev slagen i Armenien og traf fig tilbage for at tils fredsstille sin Rovsyge i det østlige Rige. Hunnerne træng te frem til Illyrien og ødelagde alle Provindfer fra det forte til det adriatiske Hav. Keiser Theodofius samlede en Hær for at modsætte sig deres Fremtrængen, men i tre blodige Slag erholdt Barbarerne Seieren. Constantino pel reddedes blot ved sin Fasthed og Barbarernes Uvidenhed i Beleiringskunsten. Thracien, Macedonien og Græ. tenland maatte underkaste sig den vilde Erobrer, der trængs te frem med Ild og Sværd og ødelagde 70 blomstrende Stæder. Theodosius maatte anraabe Seierherrens Naade og fjøbe Fred ved Opofrelse af fine Skatte. Een af Attilas Folk, Edekon, lod sig af Eunuchen Chrysaphis us bestikke til at myrde sis Herre, men ved Synet af ham havde han ei Mod til at fuldføre denne Gierning, fastede fig for Attilas Fodder og bekjendte sit forbrydere Forchas vende. Man frygtede hans Hevn, og Constantinopel kjele vede; men han noiedes med at giere Theodofius Bebreidels fer for fin Opførsel og forlange Chrysaphius's Hoved, hvilket Keiseren dog frikiobte ved nye Summer. Ats tila trængte derpaa med en uhyre Hær mod Gallien. Almindelig Skræt gik for ham, og Menneskene flygtede fra Stæderne til Skovene. Han gif over Seine kom til Loire eg leirede sig under Murene af Orleans. Indbyggerne, opmuntrede af deres Biskop Agnan (Anianus) udholde det første Angreb og fik snart Hjelp. Romerne under des res Feldtherre Aetius, forenede med Gotherne under deres Konge Theodorich, tvang ham til at ophæve Bee leiringen og trække sig tilbage til Champagne. Hærene fødte sammen ved Chalons sur Marne. Attila som var urolig over Slagets udfald, spurgte Sandfigere til Roads og de forkyndte hans Nederlag. Han skjulte fint Bestyrtelse, gik igjennem fine Krigeres Rasker og opmun trede dem ved Haab om Bytte. Opflammede ved deres Anførers Tale og nærværelse, vare Hunnerne ivrige til Kampen. Begge Armeer fægtede tappert, men Romernes eg Gothernes Nækker bleve gjennembrudte, og Attila troes de alerede at have Seieren i hænderne, da den gothiske Prinds Thor is mund, Son af Theodorich, ktyrtede ned over hunnerne fra Naboehetene, bragte dem i Norden, udbredede Død og Ødelæggelse overalt og tvang Attila tik at søge fin Leier som han med Meie naaede, Dette var eet af de blodigste Slag, som nogensinde leveredes i Euros pa, thi efter Samtidiges Vidnesbyrd, bedækkede 160000 Dede Walpladsen. Attila lod alle fine Statte bringe sammen i en Hob i Leiren, for, hvis han bragtes til det derste at opbrænde dem tilligemed sig selv. Men Seiers Herrerne havde selv lidt for meget og Gotherne endog mis
