ftet deres Konge Theodorich, ibois Sted de paa Valpladsen udnævnte hans Son Thorismund til deres konge. Attila undgik Faren og traf fig tilbage over Rhinen, hvortil alene Frankerne forfulgte ham. Snart faae Attila fig istand til paa nye at angribe Italien, og forlangte os noria, Valentinian den 3dies Softer, til Gemalinde. Denne Prindsesse var formedelst hendes fortrolige Omgang med sin Kammerherre Eugenius fjernet fra Hoffet og bragt i et Kloster; hun tilbed Attila fin Kjetlighed. Han an holdt formelig om hende og forlangte halvparten af Riget til Medgift. Da denne Fordring blev affaaet, trængte han med en frygtelig Magt ind i Italien. Keiseren fjel vede og hans Gesandteres Bonner vare forgjeves. Attila erobrede og forstyrrede Aquileia, Padua, Vicenza, Verona, Bergamo og ødelagde Lombardiets Sletter. Indbyggerne flygtede deels til Bjergene, deels til Derne i det adriatife Havs Laguner, hvor de lagde Grunden til Benedig. Keiseren havde ingen Armee at stille imed ham. Det romerske Folk og Raad tog fin Tilflugt til Taarer og Bonner. Pave Leo ifte (den store) begav fia til Attilas Leier, og det lykkedes ham at mægle Fred, hvorpaa At. tila vendte tilbage til Pannonien. Romerne anfaae deres Redning for et Mirakel og tilfkreve samme den bellige Pe. ters og Pauls Crudsler, en Legende, som Raphaels og Algardes Kunst har foreviget. Da Attila ei kunde faae Honoria til Gemalinde, vifde ban anden Gar, fordre hende med Sværdet i Haanden, men hans Gifternaal med den fienne Jisiko hindrede ham i at opfylde fine Krudster. Paa Bryllupsnatten qualtes Attila i sit eget Blod i Maret 453. Dans Liig blev indsluttet i tre Kiker, den første af Guld, den anden af Solo, den tredie af Jern. Fangerne, som havde forfærdiget Graven, bleve dræbte. Det Billede, Jornandes har udkastet af denne Barbarfyrste, erindrer om bans tatarik falmukiske Herkomst. Han havde et tykt Hoved, en stad Næse, brede Skuldre, en fort men stærk Bart. Hans Gang var stolt, hans Stemme ftærk og veiklingende.
Attitude er et frank Runstord, hvorved man fornemmelig i Kunsterne betegner en intereffant og betyd ningsfuld Stilling, af levende eller som levende forestillede Figurer.
Attribut faldes 1) i almindeligst Betydning, enhver især en ærefuld Egenskab, som tillægges nogen eller fan tillægges nogen; 2) i Kunfternel især Billedhuggerkunften et Symbol eller Sindbillede, hvorved en Gienstand el ler et Begreb betegnes. Der gises væsentlige og tilfældi ge Attributer. I de første findes en naturlig Lighed eller
