Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 1.djvu/213

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forbindelse med den Ting de fulle betegne f. Er. Bien som Sindbillede paa Fid, Balmuen paa Soon ic. Tilfældigt er det at bruge Slangen som Sindbillede for Læge- Eunen, Korset for Eroen m. m. Endelig betyder 3) Ordet Attribut i logiken saadanne Kjendemærker, der stedse tiltomme et Begreb fom golger af væsentlige Kjendemærker, som Prædikatet Bevægelsesevne ved Begrebet Menneffe, som Sølge af hans væsentlige Særkjende, animals Les geme.

Atys, Cybeles yndling, der, da han engang bred det Gudinden ajorte Kyoftheds Lofte, til Straf berøvede sig selv Manddommen.

Aubaine (droit d') Hiemfaldsret kaldtes fordum i Frankerig den Ret, Fiffus bavte at bemægtige fia enbver afdød Fremmeds Efterladen Fab med udelukkelse af alle Teftaments- eller Inteftats Arvinger. Den 6te Aug. 1790 besluttede Nationalforsamlingen denne Rets Ophæ velje.

Wudebert (Jean Bartife) udmærkede fig i Slute ningen af forrige Aarhundred ved at forene en Malers Ca lenter med en Naturforskers Kundkaber. Han var født i Ros defort 1759, ned kun en modelmaadig Opdragelse og fom 18 Nar gammel. til Paris for at lære egne og Malerkuns Ken. Han dannede sig til en ualmindelig duelig Minia turmaler og levede meget antændigt af fin Kunst. J Na ret 1789 blev ban bekjendt med Gigot d'Orcy, der som en riig Inder, eg Befordrer af Naturhistorien og i Besiddels se af uhyre Samlinger, lod disse male og sendte fiden Aus debert til Engelland og Holland, hvorfra han medbragte en Mængde Tegninger, af hvilke gjordes Brug ved Oliviers Hiftorie om Insekterne Diffe Briæftigelser vafte hans Lyft til Naturhistorien, der snart blev Lidenskab hos ham. Han begyndte nu paa egne Værker, hvorved ban lagde Grunden til en varig hæder. Det første var hans Hiftoire naturelle des finges &c., bvori han viifte sig lige duelig fom Tegner, Kobberfikker og Skribent. J Henseende til. Farverne, der ere faa væsentlige for naturhistorike Gjenftande, bragte han det til en bidtil ukjendt Fuldkommens heb og anvendte de varigere Oliefarver for Bandfarver. Ligeledes lærte han at tryffe med Guld, hvis Farver han forandrede paa mangfoldige Mander. Hans Hiftoire des Colibris c, Vol. in fol. Paris 1802 anfees for et af de fuld Fomnese Værker i fit Slags. Femten Eremplarer deraf Cryktes med anldne Bogstaver. Det hele Oplag beløb fig Fun tif 300 Eremplarer, da fun rige Liebhabere funde fjo. be et sligt Værk. Han udkastede imidlertid nye Planer,