at lede Floden Alpheus igjennem Stalden. Men, da Augias nægtede Herkules den derfor betingede Lon, gjorde Herkules et Indfald i Elis, nedlagdes Augias og satte hans Son paa Thronen.
Augsburg (fat. Augufta Vindelicorum) fordum en frie Rigsstad, som ved Freden til Presburg blev overladt til Bayern. Den er temmelig stor, har henved 38000 Indb. adskillige Manufacturer og Fabrikker, Robberstikkes rier, betydelig Boghandel (c. Den er ogsaa berømt af, at den a ugsburgste Confession eller Lutheranernes Troesbekjendelse, der blev overgivet Carl ste 25 Juni 1530. Luther havde forfattet denne Troesbekjendelfe paa Churfyrst Johan den standhaftiges Befaling i Torgau i 17 Artikler; men, da Stilen var saa heftig havde Philip Melanchton omarbeidet den efter Churfyrstens Ønske og med samtlige protestantiske Fyrsters og Theologers Villie. Originalen befinder sig i det keiserlige Archiv i Wien og efter samme er Wittenberger Udgaven af 1531 aftrykt. Siden forandrede Melanchton egenmæg. tig noget i samme og denne forandrede udgave kom ud 1540. Der opkom nu en Forskjel mellem den forandrede og uforandrede augsburgske Confession: hiin, der blev overgivet paa Rigsdagen, er antaget af Lutheranerne, denne af Melanchton forandrede af de Reformeerte.
Augurer og Augurier. Augurer kaldtes hos Romerne visse Præster, som af, Fuglenes Flugt og Skrig, af Lynilden og andre Naturbegivenheder forkyndte Guder nes Billie og hvad der skulde fee. De bleve spurgte til Raads saavel i private som offentlige Anliggender og deres Anseelse og Indflydelse var meget stor. Ved deres: alio die (paa en anden Dag) kunde de hindre Komitiernes Fortsættelse og gjøre alle fattede Beslutninger ugyldige. De res Udsagn, saavelsom de Tegn, hvorefter de rettede sig, kaldtes Augurier. Der gaves tre Slags offentlige Augus rier. 1) Syner paa Himmelen, som Corden og Lynild, hvorved man bemærkede, hvorfra Lynstraalen kom og dens Medfart. Jagttagelsen feede paa folgende Maade. guren begav sig til et ophøiet Sted, hvor der var Udsigt til alle Sider (arx. templum). Efter fuldfort Offer og høitis delig Bon, satte han sig med berækket Hoved, Ansigtet vendt mod Østen, og betegnede med sin Lituus de Himmels egne, inden hvis Grændser han vilde anstille fine Jagttagelser, Tegnene til Venstre vare lykkelige; de til Heire ulykkelige. 2) Fuglenes Stemme og Flugt. Dette var egentligt Auspicier og brugeligt blandt Grækerne. Lidt efter lidt kom de i saa stor Anseelse, at Romerne hverken i Krigs- eller Fredstider foretoge sig noget af Vigtighed,
