en Tvekamp. Han lod saavel Antonius som Cleopatra, der begge dræbte sig selv, paa det prægtigste begrave. En Son af Antonius og Fulvia opofrede han sin Hevn eller Sikkerhed; samme Skjebne havde Cæsarion, en Son af Cæsar og Cleopatra. Alle Antonius's øvrige Slægtninge sparedes, og Octavius brugte overhovedet fin Magt med Maadehold. Han opholdt sig te ar i Oriens ten for a ordne Anliggenderne, der; ved sin Tilbagefomst holdt han en prægtig Triumph i tre Dage. Det syntes nu som han et Dieblik var tvivlraadig hvad Beslutning han fulde tage. Agrippa raadede ham til at nedlægge fin Værdighed, Mecenas var af den modsatte Mening og denne, som vist nok var Octavius's egen, fulgte han. Sin stedse fulgte Politik tro, fogte han at indgyde Folket det ne at antage sig til uindskrænket Regent. Han af- staffede Triumviratets Love, forskjønnede Rom og beskjef= tigede sig med Forbedring af de Misbrug, som havde ind- sneget sig under Borgerkrigene. Ved Slutningen af fit 7de Consulat begav han sig i Raadet og erklærede i en vel studeret Tale sin Hensigt at nedlægge Regjeringen. Sena tet, der ene bestod af hans Benner, besvoer ham at behol- de den høieste Magt. Octavius gav efter og vedblev at regjere ved Senatet. Han fik nu og Tilnavnet Augu- stus, der betegnede hans Persons Heihed og Rang, og forenede i sin Person alle de vigtige romerske Statseibe- der. Lovene selv bleve ham underordnede og deres Jagt- tagelser overladt hans Billie. Til alle disse vigtige For- rettigheder lagde man endnu den ærefrygtbydende Titel of Fædrenelandets Fader. Saa stor nu og den Magt var, han havde faaet, misbrugte August den aldrig. Det laae hans Politik at beholde de gamle Navne og Former, da han kjendte deres Indflydelse paa Mængden. Han vilde heller ikke antage Titel af Dictator. - Han forte adskilli ge Krige i Asien, Afrika, i Gallien og Spanien, hvor han efter store Anstrængelser feirede over Cantabrerne. Hans Baaben undertvang Aquitanien, Pannonien, Dalmatien og Illyrien; de holdt Dacer, Numider og thiopier Ave. Med Partherne sluttede han en Tractat, hvorved de afitode ham Armenien og tilbagegav de Crassus og An- tonius fratague Faner. Efterat han havde bragt Fred tilveie overalt, luffede han (tredie Gang siden Roms Op byggelse) 744 Janus's Tempel. Men denne Fred blev tort derpaa forstyrret ved Varus's Nederlag, der tab- te tre Legioner mod Germanerne og dræbte fig selv. Ef- terretningen om denne ulykke gjorde et heftigt Indtryk paa Hugustus. Han lod fit Skjeg og Haar vore, og ud- brød ofte i den yderste Smerte: Barus giv mig mine Les gioner igjen!" Dog bleve Tyd Ferne holdte i Stranker ved Tiberius, og Keiserens Frygt ophørte. August gjorde
