tis fcientiarum og novum organum fcientiarum. Hans omfattende Aand havde studeret de fleste Bidenskaber, saae, saa hvilken Hoide enhver stod, hvilke falske Retninger den havde taget og hvorledes den igjen kunde bringes tilbage til Sandheden. Som Metaphysiker viser han megen Skarpfind. Som Physiker var han paa Veien til vigtige Opdagelser. Han havde opfundet en Glags pneumatisk Mafine, ved hvilken han synes at være kommet paa Spoer ef ter Luftens Elasticitet og Tyngde, hvilket Gallilæi og Torricelli siden opdagede. Om legemernes tiltrækkende Kraft, som Newton siden beviste, havde han de rigtigste Begreber. Ogsaa i Naturhistorie og Medicin havde han Kundskaber og har blandt flere Værker skrevet en Afhandling over Livet og Døden. Retslæren havde han studeret, ei alene som Jurist men og som Lovgiver og Philosoph. Hans moralske Bært fermones fideles indeholder en Skat af den dybeste Menneskekund Fab, foredraget i en blomstrende, traftfuld Stiil. Som Historiker har han ei megen Bærd i Henrik 7des og Henrik 8des Historie. Hans Kundskab i Antiquiteterne beviser hans Værk om de Gamles Viisdom, hvori han forklarer den gamle Tids Fabler ved findrige Allegorier. Kun i Mathematiken stod han tilbage, og denne Mangel maae man tilfrive at han vovede at bestri de det copernicanske System. I alle øvrige Dele af den menneskelige Grandskning havde han opsvinget fig til en faas dan Høide at hans Samtidige ei vare istand til at bedømme ham. Han alene var sin Dommer og med billig Stolthed siger han i fit Testamente. Mit Navn og mit Minde testamenterer jeg til udlandets Folkeslag og til mine egne Medborgere, naar nogen Tid er forbi." Den skjønneste Udgave af hans samtlige Værker udkom i Londen 1765 i 5 Dvartbind. De ere skrevne deels paa engelsk, deels paa Latin.
Baco (Roger), en engelsk Munk fra det 13de Aars hundred, der ved fit Genies Kraft hævede sig høit over fin Tidsalder og i flere Videnskaber gjorde Opdagelser, der faffede ham de meest oplyste Nationers Beundring. Han var født 1214 i Jlchester i Grevfkabet Sommerset af en gammel og anseelig Familie og helligede sig efter de Tiders Smag, Klosterlivet. Efter at have studeret de første Grunde gik Roger til Universitetet i Orford og derfra til Paris, hvor lærde samledes fra hele Europa. Han gjorde udmærkede Fremskridt i alle fine Studier og erholdt den theologiske Doctorværdighed. I Aaret 1240 vendte han tilbage til Engelland, traadde ind i Franciscanerordenen og nedsatte sig i Orford. Physiken synes dengang at have været Hovedgjenstanden for hans Arbeider; men dette Stu dium fordrede Hjelpemidler, som hans Formues Omstæn
