ne penge. Banko sedler, Banknoter ere trykte Sedler paa førre og mindre Summer i Banken, der giælde overalt som rede Penge, men kunne være i større eller mindre Barbie end rede Wenge.
Banks (Sir Joseph) en berømt engels Naturfor. fer født 1740 af en adelig fvens Familie, der hundrede War forben havde nedsat sig i Engelland. Hans Iver for Naturhistorien bragte ham til at foretage fig adfillige Reis fer. Den første førte bam til Labrador. Derpaa fulgte han med Capt. Coof, Efter fin Hiemkomst bekjendtgjorde Ban Islands og Hebridernes naturhistoriske Skatte, Hous Kundaber, Birksomhed og Klogfab vare paa Cooks lange Geereise tit til for Sytte; bam fylder man Brodtræets Indførsel paa de amerikanske Der. Efterat han 1777 var bleven udnævnt til Præsident for det kongelige Selskab i London, fik han mange Modstandere, som han dog lokketig fit Bugt med. Kongen udnævnte ham siden til Geheimeraad og Ridder af Bathordenen, og de Franffe valgte ham 1801 til Medlem af Nationalinstitutet, fordi det var sed bans Medvirkning, at de fik La Peyrouses Reisepapi rer, der vare faldne i Engellændernes Hænder, tilbage,
ann er en Straf i den catholste Kirke, fom enten ubeluffer fra de Helliges Selskab eller dog fra Brugen af Satramenterne. I første tilfælde er det den store Bann, Anat be ma, i andet den lille Bann, andet den lille Bann, Ex com mus nication. Ogsaa den engelse, græske og jediste Kits te bar fin Bann,
Banner, fven Feldtherre i 30 Marsteigen, ned. ftrammede fra en gammel grevelig Familie, gjorde fin fee. Se Krigstjeneste i Polen og Rusland og fulgte sin konge, som agtede ham meget, til Tydskland. Efter Gustav Apolphs Død 1632 erholdt ban anførselen over 16000 Mand og var Fiendernes Stræt. At de Svenske efter Slaget ved Mordlingen lidt efter lidt fom paa Fode igjen var hans Bærk; derpaa vandt han Slaget ved Wittstock 1636 over de Keiserlige og Sachserne. Han oplevede ei Enden paa Reigen, men døde i Halberstadt den 10de Mai 1641 endnu ei 40 år gammel, som man formodede af Gift. Maar Fienden var ham for stærk vidite han altid at undgaae bam. Han var fredse i Spidsen af fine Folk og holdt god Mandstugt Til Beleiringer manglede han Taals modighed. Man bebreider ham Stolthed og Raahed i Opførsel. Maar hans Forretninger tillode det, overgas han sig til et godt Bords og Kjerligheds Glæder.
