Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 1.djvu/263

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Bannerberre. Naar en Ridder hos de gamle Eydske havde faa megen Anseelse og Formue, at han fun- de føre ti Hjelme eller Spyd duelige Karle imod Fienden, erholdt han af Hertugen en Fane eller Banner og fik deraf fit Navn.

Bannus, Ban er Kitelen paa Statholderen Dalmatien, Slavonien og Croatien, som forestaaer Be- styrelsen i Kongens Navn og i Krigstid har Overanførse len. Ordet Ban betyder i det slaviske Sprog en Herre. Et landskab, som en Ban forestaaer, faldes annat. Nu gives der kun en Ban af Croatien, som bar tredie Rang blandt de ungarske verdslige Magnater. Foran ham kom- mer Palatinus Regni og Judex Curiæ.

Banquette, i krigsvidenskaben en Forhøining ved en Volds indre Side, hvorpaa Soldaterne fase og Eyde over Brystværnet; ogsaa kaldes den opboiede Godstie ved en Landevei saaledes.

Banquier eller Berelerer kalder man ben, hvis Handel for det meste bestaaer i Benges Ombytning. In- gen fan være Banquier uden at have for Credit og tillige en betydelig Capital samt noie fjende Forskjellen mellem fremmede Vengesorter.

Baratier (Joban Phillip) var født den 19de Jan. 1721 i Schwabach i Fyrstendommet Anspach, hvor hans Fader var franse reformeert Præst. Han var fin Faders eneste Barn og denne Sonnens eneste Lærer. Faderen paastod man maatte fra Buggen af lære Barnet noget. Denne Grundsætning fulgte, han med sin Son, dog saaledes at han langt fra at paalægge ham mindste Evang, gjorde Undervisningen saa behagelig som mueligt. Alerede i det andet Aar begyndte Faderen at lære ham det franske Sprog, hvori han var født. Han gav ham ingen Bog, men lærte ham at fjende et Bogstav efter det andet. Saas ledes lærte han i fit tredie Aar at læse færdigt, i det fierde at tale fransk og tydse og i det ste Latin; med lige Hurtig- hed fattede han det græske og bebraiske Sprog, hvorpaa han og lagde sig efter de øvrige orientalske Sprog, I fit 12te ar fuderede han Philosophie, de mathematiste Bi- denskaber og Kirkebiftorien og i fit 14de endte han en Giens drivelse af Samuel Krels Skrift imod Chrißi Guddom. Da hans Fader i Aaret 1735 blev faldet som frans Præst til Stettin, og ved sin Reise igjennem Halle med sin Son besøgte Professor Schulz, forte denne dem begge til Cants. ler von Ludewig, der lovede den unge Baratier, at han uden Omkostninger skulde promoveres til Magifter i Phie