fangne Amerikanere. Han udførte dette saa heldigt, at Regjeringen tilfjendte ham 3ædrenelandets offentlige Tak. Efter fin Tilbagefomst til Paris udgav han Breve til sine Medborgere, hvilket i et kraftigt Sprog foredrog meget sunde Begreber over Regjering og Lovgivning, men tillige Jdeer om politisk og borgerlig Frihed, der vakte ham man- ge Modstandere, uden derfor at berøve ham sit Fædrenelands Agtelse eller de dieres Venskab. Siden vendte han til- bage til Amerika og fjobte fig et Landgods i Nærheden af Washington og kaldte det for fin sejonne Beliggenhed Cas Iorama. Her udarbeidede han Planen for et stort Univer- fitet og en polytechnik Skole og bragte hermed fine Ideer over Nationalopdragelse i Forbindelse. Han fandt ei længer den nødvendige Batriotisme til fine Planers Udfø= relse og besluttede at tilbringe fine sidste Dage i landlig Roe, befjeftiget med udarbeidelsen af den amerikanske Re- polutions Historie, da han 1811 blev sendt til Paris som amerikanse Gesandt. Han modtog denne hæderfulde ud- nævnelse fulgte 1812 den franske Keiser til Rusland og døde ved samme Wars Slutning i Litthauen. Hans Colum biade udkom med megen Pragt i Philadelphia 1807. Den har stor Rigdom paa herlige Scener og værdige Følelser med mange Seil. Indklædningen er eiendomlig. Hele Indholdet fremstilles som en Vision, Columbus har i sit eensomme gængsel i Walladolid.
Barner (Josua) født i London 1650, en bekjendt engelsk Critiker, der besad en uhyre Hukommelse, men de sto mindre Dømmekraft og Smag. Maaste ingen af hand Samtidig fjendte en saa for Mængde græffe Ord ele Ter skrev dette Sprog med saa megen Lethed som han, hvors for Bentley fagde om ham, han forstod saa meget græft, som en Skoeflikker i Athenen. Han var meget stolt af sin Lærdom og tildrog sig derved en Mængde Fiender. Han var ei mere ung, da han ægtede en rig, men meget mod bydelig Dame. Hun havde i sit Teftamente udsat ham en Rente af 100 Bund, men han vilde kun modtage denne Foræring tilligemed hendes Haand. Damen havde et for godt Hjerte til, som hun sagde," at afslaae den noget, for hvem Solen havde staaet stille. Han dede som Pro= fessor i Orford 1712. Man har foreslaaet til hans Grav- rift det bekjendte Ordspil:
Josua Barnes Felicis memoriæ, judicium expectans. sans
For at behage sin kone forfattede han et langt Digt hvori han søgte at godtgjøre, at Salomon var Forfatter af de Homer tillagde Værker.
