Spring til indhold

Side:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 1.djvu/270

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Moris forestillede Arminianerne som hemmelige Venner af Spanien; Barneveldt blev angreben i Sporskrifter og i Staternes Forsamling fornærmet af Folket, hvis Afgud Moris var. Da Barneveldt ei mere turde haabe at stand- se den rivende Strom og forudfage hvad Skjebne, der ven- tede ham, havde han igjen i Sinde at nedlægge fit Embe- de for at unddrage sig fine Fienders Forbittrelse, men hans Pligt og hans Venners Benner seirede ogsaa denne Gang over ham. Moris forlangde en Genevalsynodes Sammenkaldelse under Paaskud at gjøre Ende paa de dogs matiske Stridigheder. Paa Barneveldts Anstiftelse erklæ rede Staterne sig imod denne Forholdsregel, hvis Folger ei vare tvivlsomme. Man samlede endog uden Moris's Tilladelse Tropper for at bringe Orden tilbage i de Stæ der, hvor Gomarristerne havde forstyrret den. Moritz fordoblede sine Angreb mod Barneveldt, som for at gjendrive de Fornærmelser, man tillod sig imod ham, udgav hiint bes rømte Skrift, hvori han fremlægger for det Offentlige alle det nasauiske Parties Rænker og gjør opmærksom paa den Fare, der truede Friheden. Saa overbevisende de anførte Facta vare, kunde han dog ei trænge igjennem. Moris lod 1618 holde en Synode i Dortrecht, hvorhen næsten alle calvinistiske Menigheder i Europa sendte Depu terede. De fordømte Arminianerne med den uretfærdigste Strenghed; og denne Fordømmelse var for Merit en Op- fordring til endnu volsommere Forholdsregler. Han lod Staternes Forestillinger uagtet, Barneveldt og de andre Hoveder for Aminianerne hefte og dømme af 26 bestukne Commissarier, der domte den Mand som fyldig i Forræde- rie mod Fædrenelandet, hvilken dette havde sin Tilværelse at taffe. Forgjeves gjorde Enkeprindsessen af Oranien og de franske Gesandter saavelsom hans Venner og Slægtnin- ger Forestillinger imod denne Fremgangsmaade. Moriz blev ubevægelig. Den 13de Mai 1619 besteeg den ærvær- dige 72 aarige Olding Schaffotet og døde med den samme Fasthed, som han havde viist i enhver Livets Stilling.

Barometer kalder man det Instrument, hvers med man maaler Luftens Tryk og Forandringer. Sædvan- ligt bestaaer det af et med viksolv faldt, oventil lufttonit og tillukket Glasror. Ved Luftens stærkere Tryk stiger Dviksølvet høiere, ved ringere Tryf synker det. Evan- gelista Torricelli, en Difcipel af den berømte Galilæi og bans Efterfølger som Professor i Mathe- matiken i Florents, er Opfinder af Barometret. Han faldt paa den Idee, at den samme Aarsag, (see Atmosphære) som driver Vandet kun 32 Fod hoit og holder det der en Op.. dagelse af hans Lærer Galilæi, maatte ogsaa virke paa Doiksolvet, som er 14 Gange sværere. Han gjorde For-