fatte de sig i deres nuværende Befiddelser, udbredede sig ved Wolga og Ural og underkastede sig Chanen i Casan. Da denne Stat bley fulokaftet af van den 2den, underkastes de de sig ham frivillig men gjorde siden forskiellige Gange Oprør, hvorved deres Welstand og Folkemængde betydelig formindskedes. J Aaret 1770 udgjorde de 27000 Familier, som havde deres Sæde i Statholder faberne Ufa og Verm. De ere Muhamedaner, for det meste bevæbnede med Buer, Wile og Landser og leve af Jagten af Qvæg- og Bieavl. Af gjæret Heste- og Kameelmelt tilberede de en berufende Drit, Kumuß, som de holde meget af. (See Tatarer).
Basedow (Johan Bernhard) hører til fit Barbuna breds mærkværdigste mænd. Foot 1723 i Hamburg, hvor hans Fader var Friseur, besøgte han det derværende Jo- hannæum, studerede i Leipzig, hvorfra han gik som Huus- lærer til det Holsteenike, blev 1753 Professor i Moral og de jonne Videnskaber i Sorse og 1761 Lærer ved Gymnas fiet i Altona. Rousseaus Emil, der udkom 1762, begeistres de ham med den Tanke at blive Reformator i Opdragelses- væsenet og realisere Rouffeaus og den af ham meget agtede Comenius's Theorie. Det manglede ham ei paa Talent og Kraft, han begyndte fit Værk med Varme og hans Tidsal- der var ei ugunstig. 15000 Rdr. Bidrag fra Syrster og Privatpersoner dækkede udgifterne ved hans Elementarværk der efter de pompeusefte Kundgjørelser udkom som en Billedverden med 100 Kobbertavler paa Frank, Tydsk og Latin 1774. Monsterskolen for hans Methode var et i Dessau 1774 stiftet Philanthropin, hvorhen den ædle Fyrst Frants havde faldet ham 1771. Dog lovede han meer end han udførte. Hans urolige, stedse med vidt udseende Pro- jecter og Jdealer beskjeftigede Mand, og en Herskesyge, der ofte var stødende for hans Medarbeidere, lod ham ei læn ge holde ud. Efter mange Stridigheder, især med sin flittige, men egenfindige Collega Wolke, forlod han Phi- lanthropinet, men vedblev med lige Jver at virke for sine Jdeer ved pædagogiske og philofophife Skrifter, indtil Han 1790 dede i Magdeburg. Hans Birken paa Publikum og Insydelse paa fin Tids Tentemaade var stor; for Tydsklands paa den Zid begyndende Oplysning har han afgjorde Fortjenester, om man og kan dadle ham for hans sverilede Nedsættelse af de Gamle, hvortil Mangel paa grundig lærdom forledede ham, og for en Mængde Overi lelser og Misgreb. Hans feirende Beltalenhed vafte imide lertid Enthusiasmus for Menneskeopdragelsens hellige Gag og forstod at sætte fortræffelige deer og nødvendige Sand- heder i hurtigt Omløb og vinde Regjeringernes Deeltagel se, omend kjent han selv hellere vilde omvælte og skabe noget nyt end uddanne og ordne.
