gives der: Demonter Batterier, fom fulle ødes lægge de fiendtlige Brystværn og de kanoner, der flaae bag samme; Searpierbatterier, der stilles uns der en Winkel af 20 til 30 Grader for at beskyde det til Bresche bestemte Sted; reschebatterier, hvore fra man angriber Foden af et fiendtligt Bærk med en hefs tia Jld for at nedkaste den ydre Side af Bolden eller Brystværnet saaledes, at man fan gaae derpaa og beftorme Bærket; Ricochetbatterier, som tjene til at bestrys ge en Linie, saaledes at de affudte Kugler gjøre Spring og derved gjøre den hele Linie usikker; og endelig afte batterier 2c. I Henseende til Beliggenheden har man horizontale, ophøiede og nedsænkte Batterier. retningen ved svømmende Batterier kan være meget for fjellig. Sædvanlig bestaaer en saadan af en Flaade, paa hvis Middellinie er plantet Kanoner og foran Kanonerne et Brystværn af udsatte. Flaaden befæstes ved et stærkt Soug til en pæl eller et Anker, omkring hvilket, som sit Middelpunkt den kan bevæges og ved hjelp af Aarer brina ges til det Sted, hvor man vil bruge den. Experimen talphysiken kalder man en Forbindelse af flere glasfer eller Metalplader for at forstærke Electricitetens eller Galvanise mens Virkninger et Batterie.
Batteur (Charles) var født 1713 i Allond buy, en lille landsbye i Bispedømmet Rheims. Han blev Canon nicus i Rheims, Professor i Rhetoriken ved det kongelige Collegium i Paris, Medlem af det franske Akademie og Akademiet for Inscriptionerne oa dode i Paris 1780. Han gjorde Epoche i den æfthetiske Kunstheorie, hvoraf Wits hetiken fremstod og har den Fortjeneste, at have bidraget til denne Videnskabs udvikling. De Principer, han ab. straherede fra de franske Classiker, der igjen vare Efter. ligninger af de gamle Grækers, vilde han skulde gjelde ogsaa for deres Efterfølgeres Værker. Han var saa inds taget af Aristoteles's Princip for Poesien: Naturens Efa terlignelse, at han fremsatte dem med ringe Forandring: Efterlignelse, af den fjonne Natur, som Princip for alle Kunster. Hans Grundsætninger i Esthetiken, uddragne af hans Nations Classikere, vare længe Troesartikler og saa i Tydskland, indtil Bekjendtskab med Shakespeare og originale Digteres Gremtræden tilintetgjorde hans Autos vitet og den indskrænkede franske Skoles Anseelse.
Battoni (Pompep) født i Lucca 1708, død i Roms 1787, fan betragtes som Gjenopretter af den nye romerske Skole og vilde været fit Aarhundredes første Maler, hvis ei Raphael Mengs gjorde bam Fortrinet stridigt. Man kan kalde ham en født Maler. Sit Fædrenelands Profess
