milian Josephs Militærorden). Conftitutionen erkjen der Statsborgernes Rettigheder, Bersons og Eiendoms Sikkerhed, Samvittigheds eg Keyffefrihed; Livegenskab er ophævet, og alle tre chriftelige Coufesfioner have frie Rea ligionsøvelse og. Statsborger Rettigheder. Det hele Rige forestilles ved en Nationalrepræsentation, der bestaaer af Godseiere, Kjøbmænd og Fabrikanter, vælges af Kredsene og danner Rigsforsamlingen, der faaer en Præfident af Kongen og samler sig i det mindste Engang aarlig paa Kon- gens Kald; den deler sig i Commissionen for Sinanserne, Lovgivningen, den indre Bestyrelse og Gjeldens Tilin- tetgjørelse. I alle Dele af Kongeriget gjelder Codex juris bavarici. For Stateforvaltningen gives et Geheimes raad, der bestaaer af Statsministrene, Kronembedsmænde ne og 12 til 16 Medlemmer. Minifteriummet deler sig i s Dep., for det udenlandske, Finanserne, det Indre, Justits sg Krigsvæsenet. J Spidsen af hver Krebs staaer en Overkreds Commiffais mes en udbredt erecutiv Birkekreds, desuden findes i hver Kreds en Kreds Finansdeputation. Rettergangen afgjores for underretterne, Appellationsret terne (een for to Kredse) og Overappellationsretten. Konge riget er deelt i Bispedømmer. For i teftanterne er der et protestantis Generalconfiftorium. Under Maximilian Joseph er Bayern gaaet betydeligt fremad i Cultur, sams menlignet med hvad det var for 20 Aar siden. gerdyrks ning, Manufacturer og Fabrikker have hævet sig, Politiet baandthæves fortræffeligt, Opdragelsen og den viden kaba lige Dannelse er især en Gjenstand for den kongelige Om- sorg. Den offentlige undervisning er fortræffelig. Der findes Universiteter i landsbut og Erlangen. München er en Central. Veterinarskole for hele Kongeriget; videre et Akademie for Bidenskaberne og et for de fienne Kunster.
ayle (Pierre) født i Carlat i det forrige Foir i Aaret 1647, fie fin forfte Undervisning af fin Fader, sonz var reformeert Præt. Han gav tidlig Prøver paa en bes undringsværdig Hukommelse og en sjelden Aandsmunters bed. I fft 19de Aar begav han sig til Skolen i Puy-Laus rens for der at fuldende fine. Studier. Den Lidenskab, hvormed han studerede, kostede ham hans Sundhed. Alle Begek vare ham Fjærkomne; hans Smag for Dialektifen brog bam især til Stridsfrister; men Amyots Plutarch og Montagne vare hans yndlingsværker. Den sidste fmige rede bans Hang til Scepticismus; men begge meddeelte maaskee hans Stiil hiint Liv, biin Frihed i 1bteyk og hiint gammelfranfiffe Anstreg, som man finder deri. 31ous Touse, hvorhen ban var ganet for at ftudere Philosophien besøgte han Jefuiternes Horesale. Hans Professors Ars gumentationer, men endnu mere hans venskabelige Dispus
