cums Yndest, og denne vandt han ei igjen ved fine 'følgende Stykker, af hvilke han skrev la mère coupable, det sletteste af alle hans Værker, siensynlig for at nedsætte sin Modstana der i den sidste Proces hos Publicum. Men han naaede ei fin Hensigt. Man vilde ei kjende hans hædrede og retsafne Modstander i det Billede, han havde udkastet, og den Ana grebne fandt det ei Umagen værdt at tage Notits deraf. - I en interessant Memoire mes fix epoques; hvori han igjen viser sit sande Talent, fortæller han de Farer, Revolutionen havde udsat ham for. Jen Alder af mere end 60 Aar besad han sin hele Ungdoms Kraft, fun sin Munterhed havde han mi- stet. Tiderne havde forandret sig meget for ham. Den nordamerikanske Krig havde forøget hans görmue, hvoraf han stedse gjorde en ædel Brug Revolutionskrigen ødelag de den. Han havde næsten tilsat en million paa en Udgas ve af Voltaires Værker. Han fuldendte sin Ruin ved at indføre 60000 Flinter til Armeens Behov. Han troede urigtig at dette Foretagende vilde hædre og redde ham. Misfornøiet med det nærværende og uden haab om en be- dre Fremtid, døde han pludselig i Mai 1799: J Maret 1802 er hans Levhetsbeskrivelse udkommet og i Naret 1809 en udgave af hans Værker i 7 Bind. Man finder hos ham en fyrig Indbildningskraft, dog tillige saa megen Forstand og en saa træffende Demmekraft, at han stedse bliver Herre af fin Phantasie. Tillige besad han en saa fuldkommen Fors retningsaand, at det meest Indviklede var ham en Leeg, og en Birksomhed, der ei lod det blive ved blotte udkast, men stedse opbod alt for at naae fit Maal. Gav hans gjen- nemtrængende Forstand ham Midlerne i Hænderne, saa sik- krede hans Mod og Kraft udfaldet, saa meget meer som in- gen lettelig modstod hans Overtalelseskunst, og hans Aands- nærværelse stedse lod ham gribe det lykkeligste Dieblik. Liv- fuld uden hidsighed, folsom uden qvindelig Svaghed, mun- ter uden ubetænksomhed, aldrig en Bold for fine Bidenska- ber, told i ulykke, tabte han aldrig sin Fatning eller Aandss nærværelse og kunde stedse oversee og beherske fin Stilling. Desuden besad han en udbredt Verdens- og Menneskekund- Fab, Bid, Lift, Boielighed, Stræben efter udmærkelse. Beaumarchais vilde udmærket sig, hvor han var kommet til at staae. Tragten efter Formue og Ære vare de Drives fjedre, der satte ham i Bevægelse. Spm Digter glimrede han egentlig i Intriguestykker, hvilket laae i hans Charac teer, og Enhver made tilstaae han var mester deri.
Beaumont (Francis) og John Fletcher, to udmærkede engelske Skuespildigtere, af hvilke hiin var født 1585, studerede i Cambridge og dode 1615; denne var født i London 1576 og døde der af Pest 1625. Besjele de af tidlig lyst til Digtekunsten, belligede de sig den i kæl-
