affatte ham fra fit Embede. Becker døde 11 Juni 1698 uden igjen at være bleven ansat,
Becket (Thomas) og bekjendt under Navnet Thomas af Canterbury og berømt ved den Rolle, han spillede under Henrik 2dens Regjering, var født i London 1119. Efterat han havde fuldendt sine Studier i Orford, Paris og Bologna, udnævnte Henrif eden paa Erkebiskop Theobald af Canterburys Anbefaling, ham til Storcantsler og Lærer for sin Son, Becket førte paa denne Post uhyre Pragt og bestræbte fig ligesaameget for at vinde Folket ved sin Gaymildhed, som gjøre sig elsket hos Kongen ved fin ubegrændsede Hengivenhed, saa at denne, da Erkebispestolen i Canterbury blev ledig 1162, anvendte alt for at faffe Becket denne heie Bærdighed, men neppe var Becket kommen paa Erkebispesædet for han viste sig for Kongen fra en gandske nye og uventet Side, Pludselig fors andrede han den hoieste Lurus og Bellevnet til den andægtigste Klosterbroders Alvor og Strenghed, bar en Skjorte af Haar, pidsede sig, nod blot Vand og Brød, hvorved han upaatvivlelig havde den Hensigt at skaffe fig Indflydelse hos Folket og Geistligheden. Han traadde nu tillige op som de kirkelige Rettigheders ivrigste Forsvarer imod Kongen. Denne sammenkaldte for at indskrænke disse en almindelig Forsamling af Adelen og Geistligheden til Clarendon, hvor dere Bestemmelser gjordes efter Kongens Billie, hvilke Becket paa de andres Forestillinger ogsaa i Førstnin gen underkastede sig. Men, da Paven nægtede dem Bifald traadde ogsaa Becket, fiu Eed uagtet, offentlig op mod dem Henrik lod ham derpaa som Meenedig fordom me, hans Godser inddrage, belæge hans Erkebispedøm mes Indkomster met Beslag og nødte ham til at søge Sik kerhed i Frankerig. Desuagtet blev Becket uboielig og den stolte Henrik, som det var om at gjøre at udsone sig med ham, hayde en personlig Sammenkomst med Erkebis spen paa Grændsen af Normandiet og ydmygede sig saa me get, at han holdt Tommen, medens Prælaten steeg af og paa Heften. Becket vendte nu tilbage til Engelland, men viste sig lige saa gjenstridig mod Kongen som forhen. En Yttring af Misfornoielse, som Kongen engang lod falde for Hoffet, bestemte 4 delsmænd til at forene fig for at tage Hevn over Becket. De begave sig til Canterbury, havde en heftig Samtale med Becket og fulgte ham i kirken, hvorhen han havde begivet fig for at bivaane Aftenmessen. De vilde have ham til at forlade Kirken, men, da han vægrede sig, dræbte de ham ved Foden af Alteret. Dette feete 1170. Kun med stor Anstrængelse og mange Opofrelser lykkedes det Kongen at afvende den Banstraale, som truede Engelland for dette Mord. Becket blev to Mar efter som en Martyr
