for Erven fat blandt Helgene af forte Stang. J Aaret 1221 lod Henrik zdie hans Been bringe i et eget Capel, hvorhen de groende i ftor Mængde valfartede og bragte fromme Foræringer med fig. Aarlig holdtes en stor kest og hver so Aar et Jubilæum. Dette vedvarede til Henrik &de Tid, som efter sin Strid med Paven ei kunde taale at man beviste en Biskop saadan Ære, som havde arbeidet faa ivrigen mod den kongelige Magt. Han bemægtigede fig den rige, i Beckets Capel opdyngede Skat, lod Helges nen indstævne for fin Domstol, og, da han udeblev domme som forræder. Hans Navn blev udstrøget af Calenderens hans Fest forbudet, og hans Been brændte og adspredte.
Beckmann (Johan), der næsten 45 Aar var Pros feffor i Göttingen, blev født i Hoya 1739. Hans Fader sar Postmester i denne lille Stad og dyrkede tillige et lille Stykke Jord. Dette synes at have givet Sonnen Lyst til Agerdyrkningen. Han mistede fin Fader i en alder af 7 Mar og blev opdraget af fin Moder, der i hans isde Aar fendte ham til Stolen i Stade og overgav ham til Rectos Gehlens særdeles Veiledning. Han blev bestemt til den geistlige Stand og begav fig 1759 til Göttingen for at fuldende fine Studia. Her forandrede han sin Beslutning og vendte sin hele Opmærksomhed paa Naturvidenskaberne og disses nyttige Anvendelse for den borgerlige og Statsoeko nomien. Han mistede fin Moder 1763 og, berøvet alle Hjelpemidler til at studere videre, modtog han Geogra phen Büschings Tilbud, at tiltræde en Post som Professor i Physik og Naturhistorie ved det lutherske Gymnasium Petersburg. Men, da Büsching forlod Petersburg, nedlagde ogsaa Beckmann fin Plads og gjorde en Reise til Sverrig for at lære at kjende sammes Bjergværker og deres Bearbeidelse. J Upsala gjorde han Bekjendtskab med Linné, og holdt sig her nogen Tid og nyttede denne Store Naturforers Qmgang og undervisning, Paa Bue schings Anbefaling blev han 1766 udnævnt til Professor i Göttingen, udgav her adskillige Værker over Naturviden fab og Landhuusholdning, og bragte denne først i en viden Fabelig Form. Hans Rygte bragte mange Studerende til Göttingen og befordrede dette berømte Universitets Anseelse. Han døde den de Febr. 1811 efterat være bleven Medlem af næsten alle lærde Selskaber i Tydskland og de nordiske Riger. Han var ei alene en stor færd, men en i alle Henseender elskværdig Mand. Hans Kone var en Datter af hans Lærer og Ven Hollmann; hun overlevede ham Fun faa Uger og efterlod to Born, en Son og en Datter, som vare Tvillinger.
Bedækket Bei kaldes den yderste Voldgang bag Glaciet af en æstning. Des tober imellem den ydre
