var der Forfiel mellem Chronlehn og andre. Med diffe belenede Rigshofraadet, med hine kun Keiseren. Ceremo nialet ved Forlehningen var folgende. To befuldmægti gede Ministre fra den Fyrste, der modtog Lehnet fom, frem et hoitideligt Optog i en dertil bestemt Sat paa den keis serlige Borg, hvor Keiseren sad med bedækket Hoved paa fin Throne. Paa den ene Side af ham stod Rigspicekants leren, paa den anden de fornemste Soffolk, foran en Halva cirkel af Kammerherrer, omgivne af Livvagten. Ved Ind- trædelsen i Salen faldt Gesandterne paa Snæe og nærme- de sig med to Gange gjentagen Knælen Thronen igjennem den aabnede Kreds. Her holdt den første Gesandt knælens de en Tale, hvori han bad om at maatte aflægge Lehnseden. Rigsvicekantslereu traadde derpaa til Keiseren, fit hans Erklæring at vide og gjorde samme i et fort Svar bekjendt for Gesandterne. Derpaa tog Keiseren Hatten af, rafte den til Over Kammerherren og modtog Evangeliet, som han lagde paa Skjødet. Gesandterne steeg nogle Erin op ad Thronen, lagde Fingrene paa Evangeliet og svoer knælens de Eedens Ord, som Rigsvicekantsleren foresagde dem. Eedens Indhold var, at de vilde være Keiseren og Riget troe, hulo og lydig og fremme begges Fordele. Nu satte Keiseren igjen Hatten paa, tog et blot Sværd i Haanden, lod Gesandterne tyffe Fæftet deraf, hvorpaa de begave sig til deres forrige Plads. Den anden Gesandt holdt en Tak- ftgelsestale, hvorpaa de baglænds, tregange knælende fiernede sig, og Keiseren forlod sin Throne. Under den hele Handling maatte Gesandterne knæle. J Maret 1788 op- hævede Joseph 2den denne Knælen, der afholdt flere af de mægtigere Rigsstænder fra at lade sig deres Stater forlehne efter Constitutionen.
Belgier bestode af tydske og celtiske Stationer og boede ved det vestlige Ocean indtil Rhinen og fra Marne og Seine til det udløb af Rhinen, der er forenet med Maas. J Begyndelsen boede Cester i disse Egne; men, da tydke Folk efterhaanden indtil Cafars Eid trængte over Rhinen og deels forjagede Celterne, deels forenede sig med dem, opkom en blandet Nation, der i Sprog og Sæ der nærmede sig mere de Tydske end Celterne. Cæfar roser dem som tapprere end de øvrige Gallier, især de som boede nordlig ved Tydsklands Grændser og endnu stode i noie For bindelse med Tydskerne. Ved Cæsars Krige bleve Belgier nes og Tydskernes Forening faavelsom de sidstes Indvan dring forhindret. Der boede og Belgier i Brittanien. I den nyere tid betyder Navnet Celgien de forrige øster rigske Nederlande.
Belgrad eller Græsfeissenburg,
