giorde bans Fiender til Skamme. Reiseven tillod bain en Triumph, den første i Constantinopel og lod til hang Ere lage Mynter, der have vedligeholdt sig til vore Tir der med den Judrift Belisarius gloria Romanorum (Belisar Moms Hader). Stridigbeder mellem Cotherne i Italien berevede Helten nye Seite og aabnede Juftinians regjer righed en vijd Mark. Theodorichs Datter, Amalafunta, gothernes Dronning, havde ægtet fin Slægtning beodat, hvis Evoløshed gay hende til Priis for hendes Fiens der. Justinian greb Leiligheden at begynde en krig i Italien. Belifar landede i Sicilien: hang Rogte erstattede hvad han manglede i Troppantal. Blot Palermo mods fteo ham nogen Eid. En Opland i Afrifa forhalede for en id bans Fremgang Italien. Belifar ilede at redde Carthago, vendte tilbage til Sicilien, fatte over til Reggio og bemægtigede sig Neapel ved Storm ved at trænge ind af en gammel Bandledning. Zabet af denne Stad gjorde Gotherne rasende: de myrdede Theodat og gjorde Bitiges til deres konge. Belisar rykkede seierrig for Rom, dee 537 aabnede bam Portene. Foraaret efter kom Bitiged med 100000 Mand, indsluttede Rom og begyndte at beleire Staben, men maatte efter et heelt Nars forgjæves Anfrængelser og feet Tab igjen opbeve Beleiringen, da Nar fes stødte til Belifar med Hjelpetropper. Men denne Marses var en Rival af Belifar og hindrede ham i at bøfte Frugterne af fit tappre Forspar, Vitiges vandt tid til at oprette fit Cab og gjorde Juftinian Fredsforslag som han antos. Belifar vægrede sig ved at erkjende Freden, indtog Ravenna og gjorde Vitiges selv til Fange. Justiniane stedse i Tvivl om fin Feldtherres Eroftab, faldte ham tilba ge, fendte ham 541 09 543 imod Perserne, derpaa igien imod Gotherne, fom under Cotila atter havde sat sig i Be. fiobelse af Italien og endelig imod Bulgarerne. - Efters at han var vendt tilbage fra et og imod Bulgarerne blev han beskyldt for Deeltagelse i en Sammensværgelse og maaite retfærdiggiore fig. Justinian al have erkjendt bans usdighed og gjengivet bam fine Eiendomme og Værdigheder, som man havde berøvet ham. Han dode Digterne og Marmontels Roman, Belifaire, have fremstillet bens Begivenheder ganske urigtig. Efter den foste lod Jukinian Dinene udstikke paa ham og ban maatte tigge fit Bree paa Conftantinopels Gader. Efter andre fod Juftinian ham taste i et Fængsel, som man end. nu viser og kalder Belifars Taarn. Herfra al ban have Tadet en lille Dung gane ned, befæstet i en Strikke og an raabt de Forbigaaende: Date Belifario obolum, quem virtus evexit, invidia depresfi, (Giver Belifar, som Capperhed bævede, men Misundelse nedtenkte en Obulus). Men ingen samtidig Historieskriver veed noget heraf, og denne
