festæderne havde i middelalderen ber et vigtigt Contoir og mange Pakhuse.
Berghem (Nikolaus) Een af den nederlandse Stoles berømtefte Malere, var født 1624 i Harlem. Hans Fader, Peter fra Harlem en middelmaadig kunstner, gav ham den første Undervisning i Materie, men Sonnen fortsatte fine Studier heldigt under van Goyen og Veniux. Man fortæller, at han engang, forfulgt af fin Fader, flygtede til van Goyens Værksted, og at denne raabte berg hem (jul ham) hvoraf han fal bage faaet fit Navn, Han arbeidede med megen Jver, deels af Kjerlighed til Kunsten, deels for at tilfredsstille fin kones Gierrighed. Hun beherskede ham gande og bemægtigede sig alle de Wenge, han fortjente. Hun boede, fortæller man, over Værkstedet og bankede med en Stok i Gulvet, naar hun ei hørte bam fynge, og arbeide. Hans eneste Troft var Runsten, hvilken han helligde sig om Sommeren fra ki. 4 om Morgenen lige til aften. gjorde ham Arbeidet behageligt, ligbed han havde, var at han ei med Frihed kunde tilfredsstille fin lyst til Robbertyffer. Herfor nødtes han ofte at laane Wenge af fine Disciple og for igjen at betale dem, maatte han skuffe fin kone i Henseende til Maleriernes Briis. Paa denne Maade fik han en stor Samling, fom efter hans Dod blev meget dyrt betalt. Berghems Arbei der have en let og munter Maneer, en henrivende Colorit og naturlige, men tillige geniale Grupper. lagtet ban for det meste opholdt sig paa fit Værksted, havde han dog paa Slottet Benthem lært at fjende Naturen; og uaates hans smaae Feil, maae man sætte ham blandt de største Landskabsmalere, Han døde 1683 i Harlem. Carl Du. jardin og Glauber vare bans Disciple. Paa en Auction efter Banqueren P. de Smith i Amsterdam 1810 folgtes 4 af Berghems Malerier, for 800, 1000, 1625 09 2500 bollandske Gylden.
Bergman (Corbern) en for svensk Naturforsker og Chemiker var født 1735 den 20de Marts i Cathrineberg i Vestgothland. Mod fin Families Ønske og efter mange Banskeligheder opofrede han sig gandske til Widenskaberne og vakte den berømte Linnées Opmærksomhed paa sig ved fine Kundskaber, Virksomhed, Skarpsindighed og Opdaed, Skarpfindighed og Orda. gelser. I Aaret 1761 blev han Professor i Naturphiloso phie og Mathematit i pfal. Da den berømte Wallerius, Professor i Chemie og Mineralogie søgte og erholdt fin Affeed, meldte Bergman sig til hans Plads, Hans Medss. gende beskyldte ham for at han Intet forstod af denne Gjenstand, da han aldrig bavde skrevet noget over den.
