tofophiffe og mathemathie Skrifter vidne om Forfattes rens Skarpfindighed. Som Hovmester for en ung Engele tænder og som Gesandtskabssekreteer besogte han Italien og Granterig og kom i Paris til Peter Mallebranche, der just var beskjeftiget med at tilberede sig en Drik mod en Bryska feber. De kom til at tale om Berkeleys philosophiste Syfrem, og Mallcbranche blev faa hidsig at geberen tog Overhaand og han døde kort berpaa. Et uventet Kilfæl de forøgede Berkeleys Formuesomstændigheder betydeligt. Bed Swift var han bleven bekjendt med Mistres a nhomrigh, den berømte Banessa, der er saa bekjendt af fim Kjerlighed til Swift. Da denne Dame fit at vide at Swift var gift med Mistres Johnson, forandrede hun sit Sestamente, hovri hun havde indsat ham til rving og tea stamenterede nu sin hele. Formue til Een af fine Slægtnine ge og Berkeley. Paa denne Zid beskjeftigede Berkes key sig med en plans udførelse, foin han i Forveien havde gjort bekjendt ved et Skrift: Forslag til de vilde Ameris Faners Omvendelse til Christendommen ved at anlægge en Læreanstalt paa de bermudiste Her. Han vakte herved en facdan Enthusiasme, at de meest anseete Personer aabnes se en Subseription, og Berkeley begav sig med flere til Schodeisland for at træffe de nødvendige Foranstaltninger. Da han ei fif den Understøttelse Parlementet havde fovet ham, faae han sig nødt til at vende tilbage efter at have tilbragt 7 Hari Amerika, tilfat en betydelig deel af sin Formue og fely afstaact et Erkebispedømine, som Kongen havde tilbudet ham. Han forfattede en Mængde Skrifter af philofophi, religiøst, og statistis Indhold, hvorved han vandt Regjeringens yndet og fik fordeelagtige Eilbud, som han dog asflog for at man ei fulde troe, han for Be Lonning havde skrevet til Regjeringens Fordeel. I hans. Gode Aar blev han overfalden af Servekolik, hvorfra han fogte at befrie fig ved Brugen af Cheevand; han ffres to Afhandlinger om Brugen heraf. Disse vare hans sidste Arbeider, da han døde pludseligt i Aaret 1753, som man troer af en Polyp Hjertet; Berkeley var en i de fleste Videnskaber bevandret Mand, og desuden agtet af alle, som kjendte ham for fin fortræffelige morale Characteer; Hvorfor Pope, hans bestandige Ven, fagde om ham, han besad enhver Dyd under Jorden (every virtue under heaven).
Berrichingen (Gig eller Gotfred) med Jerna
haanden, født i Jarthausen, var en tapper Midder fra
Middelalderen. Han blev opdragen af fin Fætter, Con
rad von Berlichingen, som han ledsagede til Rigsdagen i
Worms 1495. Göz traadde i Churfyrst Frederik af Bran-
Senburgs Armee, tjente fiden Churfyrßen af Bayern i
