fit Nys om en foresta aende Fare og begav fig bort. Stofa let kom, blev fangen af Republikanerne og fort derpaa henrettet. Da Napoleon hapde paataget sig Regjeringen. i grankerig, fremtraadde Bernier som Repræsentant for Vendeerne og forstod at give sig en saadan Mine af Vigtig= hed, at man udsad sig, bans Raad. Siden valgtes han med Flere som Befuldmægtiget for at underhandle med de pavelige Gesandter om Concordatet; blev derpaa valgt til Biskop af Orleans og førte mod al Forventning et fromt og simpelt liv og blev elsket og agtet af alle fine Undergive ne. Paa en Reise til Paris 1806 strax efter sin Ankomst til denne Stad døde han den iste Oct. Han skal være Fore fatter og Komponist af reveil des Vendeens og tillige have frevet en Historie om Vendee, som han brændte før sin Drs.
Bernini (Giovanni Lorenzo), kaldet Chevalier Bernini, en berømt italiensk Kunstner, hvilken hans Sams tidige prise som den Tids Michael Angelo, da han udmærs fede sig baade som Mater, Billedhugger og Architect i en fortrinlig Grad. Ligesaa riig paa Saturgaver som begune ftiget af Omstændigheder, hævede han sig over Kunstens Regler og dannede sig en vis let Maneer, hvis Feil han bedækkede med en saa glimrende Fernis, at han blændes de Mængdens Dine. Hans Fader Pietro Bernini var gaaet fra Toscana til Nom, hvor han studerede Maler og Billedhuggerkunsten; fra Rom begav han sig til Neapolis, hvor hans Søn Giovanni kom til Verden 1598. Fra de tidligste ar viste han særdeles Unlæg til Kunsterne og uds førte i sit 8de Aar et Barnehoved i Marmor, der betrage tedes som et under. For at udvikle hans heldige Naturgas ver begav Faderen sig til Rom, hvor Paven som havde hørt tale om Ynglingens overordentlige Talenter overdrog Cardinal ma ffeo Barberini at veilede ham. Han var endnu ei 18 Nar, da han udarbeidede en Apollo og Daphne i Marmor: et Mesterværk i Vnde og udførelse. Da han faae denne Gruppe igjen ved Slutningen af fit Liv, tilstod han, at han siden havde gjort li en Fremgang. Den høieste Lykke og Anseelse naaede Bernini efter Gregor den 15des Død, da Barberini blev Pave. Denne sagde: Hvis Bernini agter sig lykkelig ved i mig at see sin Fyrs ste, er Jeg dog mere stolt af at han lever under mit Pons tificat." Han paatog sig adskillige Billedhuggerarbeider og Paven sikkrede ham en maanedlig Indkomst af 300 Das ler. Tillige udførte han en Mængde Arbeider i Architec turen, hvorfor Paven forøgede hans Gage og lod ham paa engang udbetale 10000 Daler. Hans Rygte udbredede fig saaledes, at Earl 1ste af Engelland ønskede at have sin
