Bethlehem (i det forfattede Land eller Palæstie na, nu henhørende til Paschalitet Damast i Syrien) fors dum en lille Stad, nu en Landsbye, omtrent en Miil S. for Jerusalem, i en smuk Egn paa Toppen af et lille Bierg, paa hvilket man har en stjøn udsigt. Efter Nogles Be retning har det blot et Klofter og en gammel Bygning, efter andre 300 Suse og 2400 Indb. De her boende Christs ne forfærdige Grucifiper og Rosenkrandse for Pilgrimene. Der yrkes ogsaa en god hvid Viin. Klosteret, hvori fins des Franker, Græker og Armenier er af betydeligt Omfang. Tet ved er en Grotte, hvor Jesus siges at være født. - - Der er ogsaa et Bethlehem i den nordamerikanske Provinos Pensylvanien, 11 Mile N. W. for Philadelphia med 72 huse og 600 Indb., Hovedsædet for de mahriste Brødre ele ler Hernhuterne i Nordamerika. Her forfærdiges gode Manufacturarbeider, Pottemagerkar, og drives bryggetie. Menigheden stiftedes 1741.
Bettinelli (Xavier) een af de berømteste italis enfte Litteratorer fra det 18de Aarhundred, var fedt i Mantua 1718. Efterat han havde studeret under Jesuis terne i sit Fædreneland og i Bologna, indtraadde han 1736 i denne Ordens Noviciat. Han indrettede et nyt, Cursus, for Studierne og lærte derpaa fra 1739 til 1744 de fionne Videnskaber i Brescia, hvor Cardinal Ouirini, Grev Mazzuchelli, Duranti og andre lærde havde stiftet et anseeligt Akademie. Her begyndte han at giøre sig bekjendt med nogle til stolaftiffe velser bestemte Poesier. I Bologna, hvor han havde forføiet sig hen at studere Theos, logie, vedblev han at uddanne sit digterste Talent og skrev for Collegiets Theater sin Tragoedie Jonathan. Det af Grev Marsigli stiftede Institut, det clemmentinske Tege neakademie, den som Digter og Astronom berømte Mans fredis Skole og hans aand- og kundskabrige Discipler som Zanotti, Algarotti, trak den lærde Verdens Zine til Bor Logna. I denne Kreds fuldendte Bettinelli sin Dannelse og naaede fit tredivte War. I Aaret 1748 gik han til Ves nedig, hvor han lærte Rhetorik. Man seer af nogle versificerte Epiftler, at han her ved Venstab var forbunden med Alt hvad Udmærket Republiken besad. Hans Foresatte bestemte ham til Weltalenheden, men hans frage Bryst 1 sang ham til at give Slip herpaa. Man betrpede ham. 1757 Directionen for det adelige Collegium i Parma; han ledede her i Særdeleshed de historiske og poetiske Studier og Theaterøve fer. Han opholdt sig der 8 Aar og besøgte imidlertid, seets i fin Ordens Forretninger, deets for sin Fornoiesse adskillige af Italiens Stæder. - Maret 1755 I besøgte han Tydskland og en Deel af Frankerig med to une ge Prindser, hvis Opdragelse var betroet til ham. Med
