den ældste af disse gforde han næste War en Reise til Paris, paa hvilken han flcev sine berømte Lettres deVirgile, som han fiden tod trykke i Venedig med fine, Frugonis og Algarottis riimfcie Vers. De aandrige, gjennemtænkte litterariske Meninger mod den italienske Digtekunsts to store Lys, fors vemmelig mod Dante, affede ham mange Fiender, og hvad der var ham det ubehageligste gjorde ham ueens med Algarotti. Da han vilde lære at fjende mere affrankerig end Paris, gjorde han nogle Reiser i Normandiet og andre Pros vindser; til Lothringen til Kong Stanislaus's Hof, derfra, til Lyon og videre til Delices ved Genf, hvor han besøgte Voltaire, der forærede ham en udgave af sine Barker og ledsagede denne Foræring med følgende Vers:
Compatriote de Virgile.
Et son secretaire aujourd' hui,
C'est a vous d' ecrire sous lui
Vous avez son ame et son style.
Efterat have besøgt flere Stæder i Frankerig vendte Han tilbage og ankom til Parma 1759. Samme Nar gior de han en Reise til Benedig og derfra til Verona, hvor han havde i Sinde at nedsætte-fig. Han blev der til 1767, bes jeftigede sig med Prædiken og Underviisning og omvends te, som Pindemonte i sin Poefie campestre figer, ungdoma men i Kirken til Gud og i sit Huus til den gode Smag. Han befandt sig nogle ar i Modena og udnævntes der til Professor i Veltalenheden, da Jesuiterordenen blev ophævet 1773. Nu vendte han tilbage tit sit Fædreneland, hvor han med fornyet Iver tog fat paa sine litteraire Arbeider. Han udgav adskillige Værker, blandt dem Brevverling, mellem to Damer, Breve til tesbia over Epigrammer, og endelig 24 Samtaler om Kjerlighed. Han havde just uds givet disse 1796, da Mantuas Beleiring af de Franske nøda te ham til at forlade Staden. Han gik til Verona og kom i det fortroligste Venskab med Cavalier Hippolyto Pindemonte uagtet deres Alders Forskjellighed. Da Mantua 1797 havde overgivet sig, ven te han tilbage ders hen og helligede sig sine sædvanlige Arbeider, skjøndt han var 80 War. I Aaret 1799 begyndte han paa en fuldstændig Udgave af sine Værker, der udkom i Venedig 1801 og bestaaer af 24 Duobezbind. Som Olding paa 90 Aar bes holdt han sin ands Munterhed og døde den 13 Sept. 1803 efter 14 Dages Sygdom med en Philosophs Fatning og en religiøs Mands Følelser.
Beviisi psychologisk Forstand er Forstandens og Fornuftens Anvendelse for at frembringe Overbeviisning hos os selv og andre. Middelet hertil ere Grunde og des res Forbindelse. Flogist Forstand er et Beviis udtedelsen