igjennem Candtungen Panama til Nordamerika, hvor den løber nordlig langs Vestkysten og sender adskillige Grene. østlig ind i landet, hvilke fandsynligviis i det høieste Norden hænge sammen med det nordlige Astens Bjergkjeder. De berømteste Bierges Høide ere maalte til forskjellige Tider og af forskjellige Mænd. De her anførte Høider ans give Bjergenes lodrette Høide over havets Overflades saaledes er Chimbora ffo 3220, Ga ya mbeorcu 3030, Antifa na 2850, Pitchinca 2430, Duis to 2462, Montblanc 2426, Aiguille d'Argentierre 2094, Corne du Midi 1945, St. Got hard 1650, ta 1672, Furfa 973, 28 r os cten 546, Dalen ved Chamount 524, Mont Cenis 432, Staden Genf 188 Toifer over Havfladen. Saa colo falske ogsaa nogle Bjerge synes i og for sig selv, faa ubetydelige ere de dog i Sammenligning med Jordens store- Maffe, hvis Kuglestikkelse ved dem ei væsentlig forandres; thi det høieste Bierg Chimboraffo forholder sig ikke engang til Jordens Gjennemsnit som I til 1000. J Almindelighed have Bjergene en Kegleform; dog har denne Form især ved store Bjergkjeder forskjellige Modificationer. Alpebjergene i Schweiß og Savoyen bestaae af en uhyre Sams ling af de meest forskjellige Bierge, der ere ordnede i ligeløbende Kjeder. Det høieste Bjerg findes almindelig i Midten af hele Biergmassen; de tilgrændsende aftage i Høide i Forhold til deres Frastand. De høieste Spidser bestaae af steile Klipper, der ere bedækkede med evig Jis og Snee. Mellem disse Klippemaffer findes Dale, hvori Sneen og den af Sneen smeltede Jis selv ei om Sommeren tøer op. Dybere nede løbe paa begge sider af hovedkjes den store og brede Dale, der om Sommeren ere bedækkede med Grønt, og tildeets, naar deres Høide ei er for stor, bære korn og Frugttræer, deels tiene til Græsgang. Med disse grønne Dale strække sig fra de overste Klippedas le, Svælg der ligesom hine ere fyldte med bestandig Jis og kaldes Gletschere. Jo fjernere de mindre Bjergtjeder ere fra Hovedbjerget deste lavere blive de. Snee og Jis forsvinder og Uit faaer et mindre raat og dødt ude feende. De enkelte Bierge vise sig afrundede ved Toppes ne, bedækkede med Grønt og tabe sig lidt efter lidt i Sletten. Lande med høie Bierge have om Sommeren i de fors Fjellige Bierghoider ogsaa forskjelligt Elima inden et mes get indskrænket Rum. Man stiger lidt efter lidt fra de meest blomstrende Dale, der prange med Korn, Frugttræer og Viinranker, til de med aromatiske Alpeplanter og paa Straaningerne med Naaletræer bevorede Drifter, seer Ve getationen efterhaanden aftage, indtil den endelig gandske, ophører, saaveifom alt organist Liv og den barskeste Kulde hindrer videre Fremtrængen. Grændsen, hvor Vegetation
