Merostatik betet egentlig Læren ten uden Fare. om Luftens Ligevægt.
Afguderie. Fornuften byder Tilbedelsen af et hoieste, uendeligt, moralsk Væsen, som si falde Gud. Af guderiet antager Afguder, eller tilbeder Væsenet, som ei ere Gud. De naturlige Aarsager jaavel til lyffelige som ulykkelige Begivenheder vare Menneskene endnu ubekjendte. Deres Indbildningskraft troede, at høiere Væsener bevirkede disse Naturbegivenheder og de antog saaledes en Mængde Ting som Afguder, Stjerner, Træer, Stene tc., eller rimeligere et Bæfent i disse Naturting. Andre gave deres Guder Menneske Stiftelse, men tillige menneskelige Nodvendigheder og lidenskaber, Anthropomorphis mus. Deres Guders Gunft søgte de at vinde, som man vinder Menneskenes ved Gaver og Bonner. Ethvert Folk Havde fin egen Gud, eller og flere. Ja endog enkelte Fas milier havde fine Huusguder. Men Disses Virksomhed indskrænkedes til deres Opholdssted. De vare deres Be- Fytter og Raadgiver, som havde valgt dem. Disse Gude domme maatte have deres Tjenere, der besørgede deres Dyrkelse, foredroge dem Menneskenes Ønsker og forkyndte disse igjen Gudernes Willie. Denne Leilighed brugte Egennytten. Enkelte foregave at faae i noiere Forbindelse med Guddommen; deraf Spaadomme og Orafler. Mange af Alderdommens Bise indsaae det urimelige i disse Lærdomme og bragtes paa Jdeen om een Gud.
Affect (Lidenskab) kalde vi enhver mere levende Sjelens Virksomhed, der netop ved dens Heftighed er forbundet med en mærkelig Grad af Fornoielse eller misfornøielse.
Affectation er modsat det naturlige, det Gimøle
og Ædle i Sæder og Opførsel. Hver Ting har sin Natur;
hvad der stemmer overeens med den kalde vi naturs
ligt, det modsatte unaturligt. Affectation udelukker Natur
og det Naturlige. Den vil erstatte, som den troer, en
Mangel, og vække den mening, at det Manglende er tils
stede. Den tager sig almindeligt et Monster at efterligne,
men røber stedse noget Tvungent og Uovereenstemmende,
der strap viser det ei er naturligt.
Affiliere, antage i Sons Sted. Affilierte kale der man de Laie (Jkke Geistlige) som tage Deel i de Ordensgeistliges Arbeider i den Formening, at gjøre sig deelagtige i disses Fortjenester ved gode Gjerninger.
Affinitet, Slægtskab, Overeensstemmelse.
