hører og Jis og Sneeregionen begynder, er meget forstiels lig efter Landets Beliggenhed; den ligger saa meget høiere, jo hedere, og saameget lavere, jo koldere Landet er. At Luften paa Bjergene mage være koldere end paa Sletterne følger af det forhen sagde og bekræftes ved Erfaringen overalt. Warsagerne hertil ligge som det synes ei alene deri at Solstraalerne falde mere lodret og virke følgelig stærkere paa Sletterne, men Luftens større Tæthed kommer tillige i Betragtning, da den kan modtage mere Barme end den tyndere Luft paa Bjergene. At Bjergluften er renere end den sædvanlige, er afgjort, men at den ogsaa skulde være sundere gjelder kun for en vis Høide. I store Høi- der føler man sig meget besværet og et næsten unævneligt Ildebefindende, forenet med megen Kraftløshed bemægtiger sig det hele Legeme, hvilken Saussure forklarer af Luftens forandrede Tryk paa Karrene og deres derved slappede Elasticitet. Bjergenes Indre er fun lidet bekjendt; vi bide kun hvad Bjergværksvæsenet skaffer os Kundskab om. Dog er man kommet saavidt, at man troer sig berettiget til at antage fire forskjellige Glasser Bierge med hensyn til deres indre Structur. Til den første Classe høre Grund- bjergene, der udgiøre Biergkjedernes Kjerne, danne de største Bierge, ftrække sig dybt i Jordens Indre og
- unne betragtes som Beenrader i det store Verdenslegeme.
De fleste Grundbjerge bestaae af en ligeartet Masse, fors nemmelig Granit, undertiden og af Serpentinsteen, Porphyr 2c. I disse Bjerge finder man ingen Forstenins ger af Søe og Landdyr, hvoraf man med ette slutter at de vare til før de organiske Legemers Frembringelse. Grundbjergenes Masser ligge paa hinanden i Lag, mellem hvilke findes Klofter og sange. Disse ere ofte opfyldte med en anden Maffe end Steenartens Lag f. Er. Quarts, Zungspat, Glimmer 2c.; ofte indeholde de og Ertser, der give Guld, Selv, Kobber og andre Metaller. Til den an= den Classe høre de Bjerge, der forraade en sildigere Dan- nelse. Man seer af flere Kjendemærker, især de mange Forsteninger, fornemmelig af Sedyr, hvis Originaler man ei mere finder, at de ere dannede under Vandet. De bestaae af enkelte over hinanden liggende Lag, hvoraf hver bestaaer af en ligeartet Maffe, men Lagene selv ere meget forskjellige fra hverandre. Derfor kaldes de Fløtsbjerge. Den tredie Claffe udgiør de sam- menhobe de Bierge, som for det meste bestager af en Sandart, der ved et Forbindelsesmiddel er bleven til Steen eller og de bestaae af Mergelley og fielden underhol de Søprodukter, men vel Stykker af forstenet Træe, hele Træstammer. Aftryk af Fiske, Planter, ja endog knogler og hele Skeletter af Landdyr, af hvilke mange ei længer findes. Det er herved mærkværdigt, at man blandt disse
