rende Konge, der forenede det med Akademiet, giorde Bie- ster til Medlem af dette Institut. Foruden det berlinske Maanedsskrift, som han fra 1791 fortfatte alene i en Rats te af ar, har han og oversat Anacharsis Reise med Uns mærkninger og Tilsætninger, der vidne om hans dybe Kundskab i Oldsagerne.
Bievre (Marschal, Marquis af) født 1747, tiens te under Musketerernes Corps, en dengang adelig Livvagt hos Kongerne i Frankerig, erhvervede sig et Navn ved sis ne vittige Svar og Galembourg, som snart kom i Mode. Han forsøgte sig og som lystspildigter, men uden Held. Som et Beviis paa hans Færdighed i træffende Svar an= fører man hans Svar til Ludvig 15, som han blev fores stillet. Kongen yttrede det ne, at hore en Galembourg af ham. Donnez moi un sujet, Sire, sagde Bievre. Faites en un sur moi. Sire, le roi n'eft pas un sujet var Bievres træffende Svar. I Aaret 1789 gik han til Spa for sin Sundheds Skyld og døde der. Man har adskillige Strifter af ham, blandt andre en Almanach de Calembo- urgs. Deville har under Titel Bieveriana udgivet hans Bittigheder samlede.
Bigamie det i Lovene forbudne Ægteskab med to Perfoner paa een Tid. Fordum straffedes det med Døden, nu som gteskabsbrud.
Bilance, Balance, Kjøbmændenes maaneds lige eller aarlige Regnskab over Indtægt og udgift, for at sammenligne Gevinst og Tab, Fordringer og Gjeld med hinanden og giøre Hovedsummerne lige ved at regne til hvad der mangler i den ene hovedsum under udtrykket pro Saldo d. e. til afslutning.
Billede er efter Kant, den empiriske middelbas re Fremstillelse af en Gjenstand, for saavidt samme indbefatter en Mangfoldighed i visse Forhold, følgelig en Gestalt (Skikkelse, Form). Vi kunne betragte denne Gjenstand fra fire forskjellige Synspunkter nemlig ph y= fiologist, psychologist, æfthetisk og are tistisk. Physiologist betragtet er Billedet en formind- fet Fremstilling af de Diet forsvævende Skikkelser, Fara ver, Bevægelser og andre synlige Egenskaber og Forhold ved Legemerne, formedelst Lyset og ders Straaler forestilles de paa Bagsiden af Nethinden, som ei er andet end den uds bredte Seenerve. Dette er den sædvanlige physiologiske. Forklaring paa hvad vi kalde at fee; psychologist at afgiøre, hvor den sidste Aarsag til Synet og Bevidstheden derves
