findes, paaligger Anthropologerne, Pfbchologerne og Phi losopherne. Hvordan man nu og kan blive enig herom bliver det dog afgjort, at det er Indbildningskraften som modtager hiint Billede ved Sandserne og forvandler det materielle Stof til et aandigt. Esthetist og artistift taget er Billedet en Fremstilling af en le- gemlig eller legemliggjort Gjenstand, som er dannet efter fin Original i alle dens Dele efter ders fontige Wttringer med den troeste Noiagtighed. Denne Fremstilling er mus lig paa forskjellige Maaner, eftersom den iværksættes ved forfeiellige paa Stoffet anvendte Midler enten for Sonet alene eller for Synet og den pyysiske Falelse tillige. Man kan derfor falde en Tegning, et Robberstif, et Malerie, en Statue og enhver Efterligning i Metal, Steen, Leer, Træe 2c. et Billede, omendßtiondt man hyppigen fortrins viis kalder Malerier faaledes. Kunstneren tager sin Frem- stilling enten af Virkeligheden eller af Indildningen. I første Zilfælde sættes fun hans middelbar frembringende (reproductive) Indbildningskraft i Birksomhed og hans Bært bliver en blot Efterligning. Hvor derimod Originas Yen Eun forefoæver Kunstnerens Sjel, der er den egentlige productive (umiddelbar frembringende) Intbildningskraft i Birksomhed. Foruden die 4 Synsmaader gives der og poetiske Billeder hvilke frembringes ved Ord. Det hører til Poesiens Vasen at fremstille Billeder og i Billeder. Men hvad man i Poesien kalder Billede har kun uegentlig dette Navn, fordi Billedet bevirker Troe paa en udvortes Reas litet og derved Følelse. Billede bruges altsaa her blot mes taphorist, somblot Forestilling, hvor ved Indbildningskrafa ten føres til en Anskuelse der faaer Skin af Virkelighed. I øvrigter Billedets Sphære af mange endnu mere udvidet og bruges ei alene i poesien men og i alle Ku fter. Thi foruden Mimiken, hvortil nogle føie Plastiken, viser det sig virkeligt, at der gives Billeder i Dandse kunsten (Tourer) i Tonekuns ften som og i Talen. I alle disse Kunster pleie man dog almindeligt at kalde det Figur, hvad vi her have kaldt Billede.
Billedlære (Ikonologie) er den Kunst at fores brage sædelige (moralske) Sandheder under Sindbilleder og at forklare disse, eller at forskaffe Kundskab om de Billeder, hvorved moralske Sandheder kunne sandselig frem- stilles.
Billedstormere (Jfonoklaster) kaldte man de Tilhængere af Christendommen, der ei vilde taale Bils leder i Kirkerne, og endnu mindre sammes Tilbedelse. Striden om Billed dyrkelsen begyndte i det græste Rige og var især heftig i det gde og 9de Aarhundred. I de første tre,
