Affry (Ludvig Auguftinus Philip Greve af) første land. amman i Schweiß, hvilket ogsaa hans Fader havde væs ret, var født i Freyburg 1743. Under Revolutionen i Frankerig søgte han stedse ved Klogfkab at bortvende Kri gens Rædsler. Han var iblandt de Deputerede, der gik til Paris for at modtage en nye Konstitution for Schweiz. Napoleon yndede ham og skjenkede ham 1810 reslegionens Storfors. Samme Aar døde han den 16 Juni.
Aflad, er efter den catholske Dogmatik, Synders nes Forladelse, som Kirken har Magt at tilstaae. De cac tholske Dogmatiker deducere Kirkens Magt hertil saaledes: Mange Helgene og Fromme have udført flere gode Gjerninger og lidt mere end der var nødvendigt til deres egne Syn ders Forladelse og derved lagt en Sapital op af gode Gjerninger. Med denne Skat har Paven nu lov til at tjene andre Syndere.
Den historiske Oprindelse til Afdd maa foges i de Straffe, som Kirken paalagde Syndere i Menigheden: da Kirketugten blev mildere, forvandlede man disse Straffe til Wengeboder; men efterhaanden opkom heraf en saa himmelraabende Misbrug, at den foraarsagede Reformas tionen. I Førstningen uddeeltes Aslad kun i Rom, især i de 7 Hovedkirker, som kaldes ftationis indulgentiarum. Men, da Paverne brugte flere penge og fladskjøbernes Eal aftog, faa bleve Indulgenserne eller Asladsbrevene fordeelte mellem Erkebiskopper og Biskopper. Den pragts elskende Leo 10, der havde udtommet fine Finantser sed Peterskirkens Bygning, indrettede en Afladshandel for Tydskland med Churfyrst Albert af Maynz; og Munken Johan Tezel, som solgte Aflad i Sachsen, bragte Luther fil at tale mod denne Misbrug og siden mod saa mange andre pavelige kærdomme.
Aflæggen, en Maade at forfiere Planter og selv visse Dyr uden at nogen Forening af begge Kjøn finder Sted. Med Planterne er det en almindelig Fremgangs maade. Man affjærer en Qvist af en vis Beskaffenhed, stikker den i Jorden, vander den, men vogter den for Solen i den første Tid; den slaaer nu Rodder, faaer Blade og bliver en fuldkommen Plante.
Afrika. Denne Verdensdeel kunde betragtes som en stor De, hvis den ei ved Landtungen ved Suez bængte sammen med Asien. Den strækker sig fra 0° til mod 70° sftlig længde og fra 34° S. til 37° N. Bredde med et Quas dratindhold af 530000 Mile. Denne Verdensdeel kjende
