bi kun Kyfterne af, og hvad vi vide om det indre kand, bes roer meer eller mindre paa Formodninger, uagtet alle Bes fræbelser af det engelffe African Society, og dets fortjens te Medlem, Mungo Part. De Gamle kjendte kun den nordlige Deel af Afrika, som indbefattede tre Hoveds dele, nemlig Kystlandet langs Middelhavet (nu Barbariet) det af Herodot benævnte dorrige frika (Daddellandet) Beled el Sierrid, (Biledilgerid) og Ørs tenen (Sahara). Benævnelsen Afrika var de Gamle übekjendt; de kaldte Landet Libyen. Det gamle Afrikas Dele var Ægypten, Ethiopien, Trogiodytice (Kystent langs den arabike Bugt) Cyrenacca (tildeels det nuværen- de Barca) Marmarica, Libyen, Carthagos District (Afri ca minor, nu Tunis og Tripolis) Numidien (Endeel af Alo gier) Mauritanien (eg og Marokko) ve. Selv Selv i Grænds febestemmelsen af denne Verdensdeel var man uenig, da nogle regnede Ægypten til sien. Hos Romerne vas Afrika egentlig kun hvad de havde erobret fra Carthago og bestemtes ved Tillægsordet propria eller minor. Denne Brovindses Frugtbarhed, omhyggelige Kultur og store Handelsforbindelser gjorde den til een af Romernes vigtig- ste Besiddelser. Det nuværende Afrika er stedfe det gam le Underland, hvorom man kan opfaste saa mange ubesva- rede Spørgsmaal. Foruden Niger eller Ioliva, hvis Løb og Munding er os temmelig ubekjendt, findes her Milen, hvis ene Kilde udspringer fra Maanebjergene under Navnet Bahr et abia d og den anden, o kaze, paa de abyssiniske Alper. Den falder i flere Mundinger ud i Middelhavet. Senegal og Gambia komme fra Bjerget Kontog og falde begge mod V. i det at- lantiske Hav, hvori og 3 aire og Oranie floden lobe ud. gambese eller ua ma udspringer maa- free paa tupata ved den endnu ubekjendte Morawisse og falder ud i det indiske Hav. Af Indseer tiende vi i Nord- afrifa Dambea og i Sydafrika Aquilunda og den nys- nævnte Morawi. Langs den nordlige Kust løber Bjerg ftrækningen Atlas, der udstrækker sine Grene mod S. og D. og hænger sammen med de næsten i Afrikas Midte løbende ma a nebjerge; desuden ere her de a by ss siniste Alper, upata (Verdens Rygrad) Ni l- og Sneebjergene. Af Ferbjerge findes med Syd det gode Ha a bs, (af Bartholomæus Diaz kaldet det stormende), mod V. det grønne, mod S. Guar da fui og mod N. Gevral. Afrikas Belingenhed tildeels mellem Bendekredseite bestemmer dets Klima; paa de fleste Steder faster Solen to Gange om Aaret fine Straaler lodret. Deraf følger de næsten altid lige lange Dage paa 12 Timer, de uhyre Ørkener af brændende Sand, den frygtelige a mattan især i Senegambia,
