Gjenstande, og en Reenhed i Stilen, der have dette tille Bærk langt over hans Aarhundreds Skrifter.
Bøg kalder man flere til et Heelt forenede Blade eller Urk Papiir. Paa Latin heder en Bog Liber, hvilket betyder Bast, fordi man i ældre Tider skrev paa Baft. Bes nævnelsen B la be tommer ligeledes deraf at man betjen. te sig af Træernes Blade til at skrive paa. De ældste ferifttige Dokumenter søge nogle hos de gamle gypter fom Opfindere af Billed- og Hieroglyphskriften; Andre hos Babylonierne. Blandt alle de gamle Bøger, der ere kome ne til os ere Moses Optegnelser og jobs Bog de ælde ste. Homers og Hesiods Skrifter ere de ældste graffe Værker, der ere komne til os. Begge vare Digtes re og levede ved 3000 War efter Verdens Skabelse. Blandt Romerne nævnes masanius som den ældste, Skris bent. Den første Tydske, der nævnes som Fotfatter af en Bog, er Egin hard, der levede paa Carl den stores Tid og skrev paa Latin. Ott fred en Munk i Klosteret Weis fenburg i Elfas skrev det første tydse Værk, som indehol der de fire Evangelifter i frankist tydske Riim. I Dan mark freve Saro Grammaticus og Svend Wagesen efter Erkebiskop Absalons Opmuntring des res Fædrenelands Historie paa Latin. Islanderne uda mærkede sig tidligt som Skribenter; eet af deres ældste og berømteste Bærker er Edda. Snorre Sturle= Ton forfattede i det 13 Aarhundred de norske Kongers Krønike paa Islandsk.
Bogcensur. Da en Litteratur i egentlig Fors stand begyndte i Europa efter Bogtrykkerkunstens Opfindels se, og tænkende Hoveder begyndte at udbrede frie Menina ger ved den Lethed, hvormed man nu kunde faae Bøger trykte, fandt først den geistlige Magt sin Fordeel ved at indskrænke denne Frihed (Pressefrihed) for at ei Lærdomme. fulde udbredes, der streed mod det antagne System. Bogs censur forekommer alerede fra 1479, men fit først en mere varig Judretning under Alexander 6 (1492-1503) cg Leo 10, og bestod deri, at Bogtrykkeren og Forlæggeren maatte overgive de til Trykken bestemte Skrifter, før de tryktes, til vise Personer (Censorer) for at prøves. Fandt disse Intet deri, som ftreed mod Kirkens Meninger eller deres Fordele, blev det tilladt at trykkes, og dette blev tilkjendegivet ved Order imprimatur. Served naaes des dog kun tildeels Hensigten, og den engang opvakte Hand lod sig ei mere lægge i Lænker. Dog har Regjerin gerne, selv i protestantiske Lande, troet det nødvendigt at beholde en Slags Censur, forskjellig modificeret efter Zid og Omstændigheder. Det er imidlertiid vanskeligt at be
