Stemme, hvorvidt Censur ber finde Sted eller ikke. Cens furen udarter lettelig og giver Partiskhed og private hensigter Spillerum., Nyttige Sandheder blive ofte ei bekjend te, fordi Censorerne ei finde det fordeelagtigt for dem selv eller overeensstemmende med deres Meninger. En Forfats ter maa for hvad han skriver, som for hvad han taler, kuns ne tittales ved Lovene, hvilke han som Borger er forpligs tet til at rette sig efter. Præsten Birckner har skrevet om denne vigtige Gjenstand.
Forbud mod Bøger er en Lov eller Befaling, hvormed visse Bogers Uffætning og Læsning forbydes." Hvis man kan antage, at alle Bøger vare forbudne, som bleve brændte eller hvis Forfattere straffedes, faa er Fors bud mod Bøger meget gammelt. Diagoras maatte flygte fra Athenen, fordi hans Skrifter vare mod Religios, nen og der fattes en Priis paa hans Hoved. Plate forbed Lærerne at bruge saadanne Beger ved underviisningen hvori Religionen spottedes. Protagoras's Skrifs ter bieve i Athenen forbudne og brændte. Augustus lod meer end 2000 overtroiffe Strifter og Labienus's Bøger opbrænde. Eusebius fortæller, at Diocletian lod opbrænde de Christn.s Bøger; det samme gjorde Julianus Apostata. 325 fordømte Kirkeforsamlingen i Nicaa Urius's Lærdomme og lod hans Bøger brænde. Theodosius den 2den brugte samme Fremgangsmaade mod Nestorius's Skrifter, der bleve fordømte paa Kirkeforsamlingen i E- phesus 431. Nuomstunder er Forbud mod Bøger sjeldent: man er i Religionsmeninger blevet langt mere eftergivende end forhen. Eftertryk af Bøger falder man, naar Een, som ei er berettiget dertil eller ei har den fra Forfatteren udgaaende Ret, lader trykke en Bog efter, hvorved han skader den egentlige Forlægger, der ved Acs cord med Forfatteren har erhvervet sig Trykkeret.
Bogholderi e kalder man den Kunst, ifølge hvits ken en Kjøbmand eller en anden Regnskabsfører, optegner fine Indtægter og udgifter, faavet i Penge som Varer eller anden Værdie, saaledes at han lettelig er istand til at oversee hver enkelt Regning og til enhver Sid opgjøre sit Megnskab. Bogholderiet beroer, som Handelen overhovedet paa Begreberne om Debet og Credit, og indelesi det enkelte og dobbelte eller italienske Bogholderie. I det første sættes vel Posterne af Debet og Gredit fra hinanden, men optegnes kun enkelt, hvorimod i det sidste Debitor og Creditor staae i bestandig gjensidig Forbindelse med bin anden hvorfor alle Poster anføres dobbelt, engang fom Des bet og engang som Credit, hvorved enhver Feiltagelse fos rebygges. De Bøger, som en Kjøbmand behover ere for
