bruges ved Gudstjenesten og visse af Gammes religiofé Handlinger, som Daaben, Nadveren ic.
Agefila u 3, en berømt spartans Konge, som ved sin Broder Agis's Dad ved Lysanders Hjelp blev Tat paa Thronen, For at understøtte de asiatiske Græker gif han iinod Perserne, som han overvandt i flere Slag, inde til, en Forbindelse mellem Cheben, Corinth og flere Sta ter uodte ham til at forlade sien. Han seirede over Spar tas Fiender ved Coconea, og med Perften ustedes Antalci das's Fred, Derpaa udbrod en krig mellem Sparta og Theben, hvis Generaler Epaminondas og Pelopidas, sat te stg i stor Anseelse. Epaminondas havde nær bemægti- get sig Sparta, men Staden reddedes ved Agefilaus's Fore figtighed. Han døde paa Tilbageveien fra Egypten, hvorhen han havde gjort fit sidste Feldttog i en Alder af & Mar. Han var lille og uanseelig af person, men en ops hoiet og retfærdig Fyrste, des næsten var tilbedet af Sol- Daterne, sjønt han ogsaa tilfidesatte Retfærdigheden, naar det fom an paa at gavne Staten eller fine Benner. Ergjerrighed var hans herkende Bidenskab, som han un dertiden opofrede selv fine Dyder. Han døde fattig.
Agerdyrkningen er faa gammel som menneske- flægten, og Cain skal efter den ældste Sagn istorie allere- De have drevet den. Abrahams Eid blomstrede Ager- dyrkningen allerede gandre fortrinligt Egypten, og Osie ris fal have undervist Egypterne i samme, I Sicie Tien fal Ceres eller fis bave opfundet Brug af Ploi- ning og Saaning. Hun underviite Triptolemus, fom i Kong Erechteus's Tip lærte Athenienserne Agerdyrkning. efter Diodor fra Sicilien, I Italien lærtes Agerdyrk- ningen, efter Macrobius og Eutropius, af Saturnus, til hvis ve Romerne 257 Har efter Stadens Bygning ind rettede et Tempel og viffe Feste, befjendte under Navn af Saturnalier. Agrenes Gjødning fal Pitumuus, efter Servius over Birgils Eneide, men efter Plinius, den græs fe Konge Augias først bave opfundet og Herkules indført Italien.
Aggregat, et Heelt, der er sammensat af flere ved Siden af hinanden bestaaende Dele.
Agio, Opgeld, som man made give til, naar man vil bytte en mindre for en mere segt Pengefort. Denne Forfiel i Pengenes Værdie kan grunde sig deels paa deres indvortes Gehalt, deels paa Tider og Omstændigheder, deels paa Kunstgreb og Speculationer af Nagrere. Agios