Kræfter for at opholde den Oppofition, som hævede sig imod hans Broder. Han forlod Forsædet midt i den Bevægel se, som hans Broders Ankomst foraarsagede, nedlagde si ne Værdigheds Tegn, da man ei vilde lade ham komme til Orde, gik ud af Salen, fleeg strar til hest, holdt en ivrig Tale til Tropperne, hvori han sagde, man havde villet myrde hans Broder. Hans Mod gjorde udslaget, og de 500des Rand skiltes ad. Efter den nye Constitutions An- tagelse erholdt han det Indres Ministerium, hvilket han i Oct. 1800 ombyttede med en Gesandtskabspost i Madrid. Bed Slutningen af Sept. 1801 undertegnede han Freden mellem Frankerig og Portugal, kom den følgende Maaned tilbage til Paris, blev den 9de Marts 1802 Medlem af Tribunalet, derpaa Minister for det Indre, i Juli Storofe ficeer ved restegionen og medlem af Vedligeholdelsesses natet. Den 3 Febr. 1803 blev han faldet til Nationaline stitutet i de politiske og moralske Bidenskabers Classe, i Jus li 1803 begav han sig til Belgien for at tage de Godser i Besiddelse der vare ham tilfaldne som Officeer af restes gionen: ved sin Tilbagekomft ægtede han Mad. Jouberteau Ente fter en Banquier; i Upril 1804 forlod ban Frankes rig og nedsatte sig i Italien, hvor han har levet for Kuns sterne, Fornøielser og sin Familie uden nogen Forbindelse med det franske Hof Ved sin Broders Tilbagekomst fra Elba begav han sig igjen til Paris, men opholder sig nu igjen i Italien i Kirkeftatens Distrikt.
Bonaparte (Maria Lætitia Raniolini) født i. Ajaccio 1750. Hun giftede sig 1767 med den ovennævnte Carl Bonaparte, med hvem hun havde Endeel Born, som ere blevne meget mærkværdige i de senere Tids Begivenhes der. De ere efter deres Alder Joseph, Napoleon, (see denne Art.) Lucian, Ludvig, Elife, Pau line, Garoline og jeronymu 3. Under hendes Sons Regjering harde hun sin egen Hofstat i Paris og var Beskytterize for de to velgjørende Instituter So- eurs de la charitè og Soeurs hofpitalieres. Bed Napoleons Fald begav hun sig til Italien, hvor hun endnu er.
Bonchamp (Artus de) var født 1759 i Anjou og nedstammede fra en adelig og anseet Familie. I den nord- amerikanske Krig fægtede han med udmærkelse. Da Ins. surrectionen i Bendee udbrød i Marts 1793, holdt han sig i Førstningen rolig paa sit Slot, men, da Vendéerne havde væbnet sig og havt nogle Fordele, tvang de overalt de meest anseete Mænd til at blive deres Anførere. De udnævnte ogfaa hertil d'Elbee og Bonchamp, der i førstningen havde nogle uheld, men efter at oe havde forenet sig med La Roche Jaquelin, som Bonderne i et andet Canton havs