de gjort til deres Anfører erholdt de en afgjort Overlægens hed over Republikanerne. Krigen fik snart en Vigtighed som man troede ville afgiere Frankerigs Skjebne. Alle Bes boerne af den venstre Loirebred fra Anjou tiltoiresUdløb vare under Vaaben og havde fordrevet de republikanske Hære. I Førstningen var der ingen Forbindelse mellem de forskjel Lige smaae Insurgentcorpser, men siden dannede de en Hær, som de kaldte den store Vendees Urmee. Ved denne befandt Bonchamp fig og commanderede Anjous Beboere ved Loires Bredder og nogle Bretagner, der vare fomne over Floden for at forene sig med ham. Af alle Vendees Anførere var han den meest krigserfarne, og man havde den høieste Age telse for hans Raad. En Officeer af Kundskaber kunde ogsaa lettelig erhverve sig Anseelse blandt Unførere, ber bestod af Godseiere, der ei kiendte Krigen, kraftlose Oldinge og Borgere. Bonchamps Characteer bidrog meget til Hans Myndighed. Han var uden Herske syge og uden Fors fængelighed, indlod sig aldrig i nogen Intrigue eller Strid omforrangen, var mild mod de Overvundne og arbeidere ros lig for fin Sag. Armeen berøvedes ofte hans Nærværetse da han næsten i hver Træfning havde det uheld at blive faaret. Efter Indtagelsen af Thouars førte han fin Division igjen til Anjou, medens de øvrige Anførere angrebe Fons tenay. Dette Foretagende mislykketes, 8 Dage derpaa fornyedes Angrebet, og dennegang var Bonchamp met. Han trængte med de Første ind i Staden og blev derved stærkt faaret. Da man senere valgte d'Elbes til Overanfører, ønskede de mere Indsigtsfulde Bonchamp, som ei tog det ilde op, men fandt det latterligt at man valgte den midź delmaadigste af alle anførere. I Septemb. gjorde den res publikanske Regjering større Unstrængelser og sendte betydelige Armeer og virksomme Generaler mod Vendee. Nes dre Poitou blev oversvømmet og Charettes Urmee ankom adsplittet og slagen til Sevres Bredde for at faae hjelp af den store Armee. Anførerne indfaae at Alt stod paa Spil. Hele Armeen forfamlede fig; den havde Maynzes tappre Garnison imod sig. Bendeearmeens Unførere udførte under af Tapperhed. Bonchamp vifte sig med sin Division og afgjorde Seieren. Republikanerne, der vare omringede fra alle Sider maatte lade deres Artillerie og Bagage i Stikken. Den følgende Morgen floge Lescure og Charette en anden republikansk Division ved Montagu. Næste Dag vandt de endnu en Seier. Nu skulde den hele Armee famle sig og angribe Maynzes Garnison paa Tilbagemars schen. Bonchamp blev ei tids nok underrettet herom; han angreb alene med Anjou-Armeen og istedet for et fulds komment Nederlag lede Republikerne kun et ubetydeligt Zab. Heraf fulgde Bebreidelser og Stridigheder mellem Bendecanførerne. Denne uenighed og den Omstændighed
