at Charette ei gjorde fælleds Sag med den store Armee fors carsagede Vendees Fald. Chatillon, Borgerkrigens Mids delpunkt blev erobret; vel fordrev man dem derfra, men Mannzergarnisonen flog Lescure ved Tremblaye før Bon champ kunde komme ham til hjelp. Republikanerne trænge te frem til Chollet og et Slag maatte afgjøre Armeens Skjebne. Bonchamp raadede til at man fulde trække sig tilbage til den høire Loirebred; her havde han Indflydels se, han vidste at Bretagne var tilbøiclig til Opstand, og hans Landsmænd vare af hans Mening. Men Anførerne fra Poitou begrebe- ikke, hvorledes man kunde forlade Vendees Grund; de vidste, at Soldaterne fun vilde fægte for deres Arne og paastode, at man ei fulde drage bort. Dog drev Bonchamp igjennem, at man udsendte nogle Tropper for at sikre sig vergangen, over toire. Den 17de October 1791 kom Hærene i Haandgemang for Cholet.. Bendeerne fægtede med større Mod og Tapperhed end nogens sinde, men da Bonchamp var skudt igjennem Brystet og d' Elbeè dødelig faaret, maatre de comme Balpladsen. Republikanerne havde kjøbt Seieren for dyrt til at de skulde forfølge deres Fiender eller forurolige deres Overgang over Loire. Bonchamp tunde ei see dette sørgelige Tilbagetog; han laae bevidstløs i Dødskampen og døde i det man løftede ham af Baaden paa den anden Bredde, hvor man begraves de ham.
Bonde, en Landboer, hvis Forretnina er Jordens Dyrkning, modsat Borger og Adelsmand. Mere herom under Artiklen Stænder.
Bondekrig en falder man i Tydsklands Historie den Forstyrrelsesperiode, da Bønderne i Franken og Schwa ben og siden ogsaa i Sachsen og Thüringen grebe til Vaa ben, først for at udrive sig af en sørgelig Stilling og fisden for at tilkjæmpe sig en chimærist Frihed. Mange ifær catholske Skribentere pleie at skrive disse uroligheder paa Reformationens Regning. Men den Omstændighed, at de første Spoer deraf viste sig langt tidligere end Luther fremtraadde, beviser det Modsatte. Den sande Aarsag til Bondekrigen vare de haarde Undertrykkelser, som Bonders ne aften maatte bukke under for, sjønt man ei kan nægs te at Luthers misforstaaede Lære siden havde nogen Indflys delse derpaa. Mange Bonder vare virkelig 'Livegne og maatte berale faa mange Skatter og Hoverie, at det efterhaanden blev dem utaaleligt. Da Adelen og Geistlighe den ei vilde give efter og Landsherrerne selv ei vare istand til at ophæve disse paa gammel Havd grundede Misbrug var der Intet andet tilbage end at de selv toge sig Ret, hvortil de og opmuntredes af adskillige Sværmere. Uros
