lighederne brøde først ud i det Würtembergske, hvor en Sværmer Johan Bohme (der ei maae forverted med ben berømte Jacob Bøhme) et ungt Menneste, der nærede sig af at synge ved Værtshusene, fremtraadde som Frihedsprædikant, og som han paastod efter Jom foue Marias Inde tydelse, bekjendtgjorde, at almindelig Frihed og Lighed nu fulde gjenindføres i Verden; Paver, Keisere, Fyrster og vrigheder skulde ophøre, og hele Menneskeslægten skulde den ene som den anden fortjene sit Brød ved sin Flid. Sko ve, Græsgange og Vande ftulle tiene til Enhvers Nytte og Fornøielse Ved slige Prætener gjorde han sig vidt og bredt bekjendt, og der strømmede Mennesker til fra hele Franken, Bayern, Schwaben og fra Rhinen, for at høre ham i saa stor Mængde, at der paa engang skal have været 40000 Mennesker omkring ham. Han bød dem nu at inds finde sig paa en bestemt Aften bevæbnede, og lade Avinder og Børn blive hjemme; herved tilkendegav han bestemt sin Hensigt at vække Oprør. Vel lod Biskop Rudolph af Würzburg, som erfarede dette, ham gribe, men hans Tilhængere indfandt sig paa bestemt tid, og da be fit hans Fangenskab at vide, rykkede 46000 Mand for Slottet i Würzburg. Forgjeves lod Biskoppen dem for mane til Rolighed ved sin Marschal; denne maatte for ei at stenes skynde sig bort. Biskoppen lod nu Kanoner stille mod Oprørerne og not engang, opfordre til at fjerne sig, hvilket de og gjorde. Ved Afmarschen bleve Hovedmandes ne grebne og tilligemed Frihedsprædikanten Behme henret tede i Würzburg. Men ei lalene i Würzburg, ogfaa Speier fremtraadde 1502 (altfaa længe for Luther) et Par lignende Oprørere blandt Bønderne imod Biskoppen og Geistligheden. Dog kom urolighederne først i Aa ret 1525 til formeligt udbrud. Bønderne sendte deres i 12 Artikler affattede Besværinger til Würzburg og bade om deres Afhjelpelse, da de i Henseende til deres Fordringers Netmæssighed grundede sig paa Bibelen. Fornemmelig vilde de 1) selv vælge deres Praster; 2) Tiender skulde blot famles til Præsternes Underholdning; 3) Livegenskabet uts de ophæves: 4) Jagt og Fisterie skulde ei være udelukkende Rettigheder for Fyrster og Adel; 5) Hoveriet skulde bes stemmes billigere og en Lehnsherre skulde ei fordre vilkaars Tige Tjenester af en Lehnsmand ze. Biskoppen lovede at opfylde disse Fordringer; men Bønderne som kun troede Ham halvt, grebe til Vaaben, og Borgerne, som han kaldte til hjelp, toge Bøndernes Partie. Forgjeves udskrev Biskoppen en Landdag for at stille urolighederne, forgjeves lod han Een af Anførerne henrette. Bønderne begyndte efter Paaften 1525 at drage med Vaaben imod Würzburg, faa Biskoppen fandt sig nødt til at flygte til Heidelberg. Mu gjennemftreifede Oprørerne hele Franken; i Klosterne,
