afSicilien og Alfons af Aragonien, mellem Philip den smukke og Edvard iste af Engelland. Bonifacius blev i Neapel udnævnt til Pave, ti Dage efter Celestin den 5tes Fratræ= delse. Den usædvanlige Fremfærd opvakte Knurren, især af Familien Colonna, der som gibellins var Paven imod. For at tilintetgjøre enhver Tvivl og modstaae det truende Üveir, holdt Bonifacius det for nødvendigt at tage Eseles stin med sig til Rom; men denne flygtede underveis for at begive sig til sit forrige Opholdssted i sin Celle i Sulmone og besluttede, da han mærkede man forfulgde ham, at sætte over til Grækenland. Man indhentede ham og brage te ham til Rom, hvor Bonifacius behandlede ham med mes gen Venlighed. Han tænkte nu paa at hevne sig paa Fa= milien Colonna, som han excommunicerede for at befæste sin Magt. Hans Indsættelse var yderst prægtig. Kons gerne af Sicilien og ungarn holdt Toilen paa hans heft, da han begav sig til Lateran, de opvartebe ham ved Taffelet med Krone paa Hovedet. Dog var Bonifacius ei heldig i fine første Forsøg; han kunde ei bevirke Fuldbyrdelsen af den Tractat, der var fluttet mellem Cart af Sicilien og Jacob af Aragonien. Man nægtede ham Lehnsherredømmet over Sis cilien; Rationen kronede Frederik og bekymrede sig lidet om hans Bann. Ikke bedre lykkedes ham Mæglingen mela lem Engelland og Frankerig. Da han ei kunde gjøre Ende paa Krigen ved Underhandlinger søgte han at formindse Hjelpemidlerne, i det han erklærede Geistligheden frie for enhver afgift, eller hvilket er det samme opstillede den Grundsætning, som foranledigede store Stridigheder at der ei kunde paalægges Geistligheden nogen, Afgift uden den hellige Stoels Bifald. Dette var Indholdet af en Bulle, der udkom 1296: Clericis Laicos. Engelland optog Geistligheden den med almindeligt Bifald; i Franke. rig vovede man ikke formedelst Philips og Adelens heftige Modstand. Herfra opkom de første Stridigheder mellem Paven og Philip, hvilke dog syntes at nærme sig et mindes ligt Forlig, da Bispedømmet Pamiers Anliggender paa nye oprippede Forbittretsen. Dette af Paven nystiftede Bispes dømme fandt ei Bifald; og, da den nye Biskop, Ber= nard de Saisset havde tilladt sig fornærmende Ta- ler med Kongen, lod denne ham fængsle for at dømme ham. Bonifacius fordrede den Fangne tilbage, og paasted han blot kunde dømmes af ham. Tillige udstedede han en Buls le til ham: Ausculta fili, hvori han paa den driftigste og meest fornærmende Maade, udviklede Grundsætningerne for den abfolute Overmagt, han tilegnede sig. Philip sams menkaldte en Forsamling af Geistlige og Adelige og lob Bullen opbrænde i deres Nærværelse. Man brugte fer- nærmelige udtryk paa begge Sider og Striden gik til det, Vderste. Man fastsatte at Bonifacius skulde dømmes, paa en almindelig Kirkeforsamling i Lyon og, at han kunde af-
