at underkaste fig Mithridates Konge af Pontus, der overs vandt Scytherne 116 og satte sin Søn til Konge i Bosporus. Denne dræbte sig selv, det samme gjorde siden Mithridat, hvorpaa Romerne gave Riget til hans anden Son Pharnaces, som blev myrdet, Romerne befatte derpaa Thronen med forskiellige Fyrster, der udgave sig for Mithridats Efterkommere. Da denne Stamme var gandske uddød 259, bemægtigede Sarmaterne fig Riget, hvilke igien Chersonis terne berøvede det 344+
Bossere (almindeligt, men urigtigt pouffere) danne eller forfærdige ophøiet Arbeid af Gips, Leer eller Bor.
Bossuet (Jacques Benigne). Biskop af Meaux, var født i Dijon den 27 Sept. 1627. Han var 6 Uar gammet, da hans Fader nedsatte sig i Meg som Raad i det der oprettede Parlament og blev med sin Broder i Dijon i Jefuitercollegiet. Tilfældig fik han fat paa en latinsk Bibel, hvis Læsning gjorde et dybt og uudsletteligt Indtryk paa ham. Daban var 15 War gammel sendte hans Forældre ham til Paris, hvor han besøgte Collegium Navarra, hvis Stormester Nicolas Gornet fattede en saadan Vndest for ham, at han fandt Fornøielse i at uddanne Ynglingens and med den alvorlige Belvillie som er istand til at ind. gyde Heiagtelse og Kjerlighed. Under denne værdige Læs rer studerede han med Sver Graff og den hellige Skrift og forbandt dermed Læsning af Oldtidens mesterværker og den cartesianske Philofophies Studium. I fit 16de Nar aflaga de han alerede de meest glimrende Prover paa sin Veltalene hed og erhvervede sig derved et udbredt Rygte. 1652 blev han Doctor af Sorbonne og begav sig uden at bekymre sig om andre glimrende udsigter til Meh, hvor han blev Ca nonicus. Her opbyggede han ved Ord og Exempel og fik af Biskoppen Befaling at gjendrive den protestantiske Præst Paul Ferrys Cathechismus, hvilket han gjorde paa en saadan Maade, at selv hans Modstandere maatte agte ham høit. Enkedronningen (Unna af Østerrig) foranledigedes derved til at overdrage ham Protestanternes Omvendelse i Stiftet Meß. Herfor maatte han ofte til Paris, hver han ved sine Prækener vakte det almindelige nske at nedsætte sig her; selv syntes han at foretrække sit Ophold i Mes. 1661 faldte hiin Fyrstinde ham til Paris som sin Hefpræft. Kongen, der ofte hørte ham, fandt saa megen Behag i den unge Taler, at han lod lykønske Faderen til en Søn, der vilde gjøre sit Navn udødeligt, Hans Tale, da Marschal Turenne git over til den catholske Religion staffede ham Bispedømmet i Condom. 1670 overdrog Kongen ham Dauphinens Opdragelse, hvorpaa han 1671 nedlagde sit bis
