modtog han alerede i sit 26de ar Gonnetabetsværdet af Frants den 1ste, da han i en saa krigers Tid alerede havde udmærket sig ved glimrende Hettebedrifter. Stedse paa de fartigste Poster trodsede han Doden med en Koldfindighed, der vakte Beundring. I Slaget ved Marignano drev han fit Moc til ubetænksomhed, og reddedes kun ved de Unstræns gelser, man gjorde for ham. Som Vicekonge af Mailand vandt han alles hierter ved Blidhed og Nedladenhed. Ins tet manglede i hans Lykke og hæder, da en uretfærdighed bevægede ham til at forlade Frankerig og sin pligt og brags te Familien Bourbon i en unaade, som vedvarede til Hens rik zdies Tid. Det være nu at Hertuginden af Angouleme, Frants 1stes Moder, som nogle Stribenter paastaae, havs de fattet en Kjerlighed for den unge Gonnetable der blev forsmaaet ou saaledes fordrede hævn; eller og hun blot af Gjerrighed gjorde Fordring paa Carl af Bourbons Domes ner og vandt dem, fra ham veb en uretfærdig Proces; nok var det at hun omstødte en formelig Foræring af Ludvig 12. Bourbon, for stolt til at lade sig sine Eiendomme berøre af en Konges Moder, som han havde tjent med saa megen Iver, modtog de Forslag, som gjordes ham af Carl 5te og. Henrik 8de. De Fordele, man tilbød ham, tilfredsstillede Hans Ærgjerrighed, dog nølede han saalænge med udførels fen, at Frants fattede Mistanke ved Underhandlingerne. En aabenhjertig Erklæring kunde reddet Frankerig en Helt og Kongen en tro Tjener. Skjebnen vilde det ans derledes, og Bourbon forlod Frankerig, medens Een af hans Folk i hans Navn og Kledning gjorde en Reise i en Bærestol. Han erfarede alle deres Skjebne som gaae over til en fremmed Fyrste; blev vel modtaget saalange man behøvede ham, padpaffet for at man kunde være sikker for Ham, givet til Priis for de spanske Granders Foragt og Carts Generalers Misundelse Uden Tilheng ved et fremmed Hof blev ham Intet tilbage uden Tapperhed og Fortrydelse; men denne Tapperhed stratte ei til at give ham en Armee og tvinge Keiseren til en ærefuld Opførsel imod ham. Han var alerede udenfor Frankerig, da Frants den ifte lod ham affordre Gonnetable sværdet og Ordenen; Hans Svar forraadede hans Siels bele Smerte:,,Svære det har Kongen taget fra mig i Valenciennes, da han overgav d' Alençon den Avantgarde, som tilhørte mig, Ordenen har jeg efterladt i Chantelles under min Hovedpus de." Bot hans Flugt var en ulykke for Frankerig, da den hindrede Frants i at gaae til Armeen. Han sendte Bonnivet i sit Sted til Italien, men denne var uheldig og hans Arriergarde blev slagen af Gonnetablen. udnævnt til General for de keiserlige Tropper, beleivede Bourbon vel Marseille forgieves, men han bidrog til de Franskes Neberlag ved Pavia. Da han hørte at hans Konge var ført
