en og gjorde mange priser, fattede Bourbonnage den dris stige Plan at udruste en lille Flaade og med den modsætte sig Engellændernes Foretagender. Han løb derfor ud fra Bourbon med 9 Krigsskibe, angreb Effadren, adspredte den og beleirede Madras. Staden capitulerede i Sept. 17+6 og de Beleirede betalte en Løsepenge af omtrent 9 Mill. Omendskjønt Regjeringen havde givet den bestemteste Bes faling igen Erobring at beholde paa det faste Land og Bourdonnaye altsaa ved at, modtage Cofepenge, kun hav de efterlevet hiin Befaling, blev han desuagtet ankla get for Forræderie, for at have ladet sig bestikke af Fienden eg faaet en alt for ubetydelig Pengefum. Saaledes taleb den ved hans Rigdom opvakte Misundelse Generalgouvera noren af Pondichery Jean François Dupleix casserede Capitulationen, bemægtigede sig Bourdannaves Skibe og vilde endog lade ham selv hefte. Ja han gav endog i det indiske Compagnies Navn en saa ufordeelagtig Beretning om Bourdonnayes Opførsel til Paris, at denne til Betons ning for sine Bedrifter, da han kom tilbage blev sat i Bas stillen. Efterat hans Proces havde varet 4 Aar, blev ens delig hans uskyld erfienot; han erholdt igjen si Frihed og fine Bærdigheder. Han døde 1754 af summer og Følgerne af hans lange Fangenskab selv famme 2ar, som man ans lagde Proces mod hans dødelige Fiende Dupleir. Med. hans private Anliggender stod det bedre end med Compaga niets, hvilket han forklarede deraf, at han i hine altid fulgte sit eget Godtbefindende, i disse derimod Compagniets. Hans Ente erholdt aarlig en Pensi on af 2400 ivres til et Takminte om Bourdonnaye, der (som Rescriptet uds trykkelig siger) i sit liv et havde faaet Belønning for faa mange udviiste Tjenester og ingen undskyldning for faa megen lidt uret.
Bourgogne (Louis Duc. de) blev født den 6te August 1682 i Versailles og var Søn af Dauphinen Ludvig 14des Søn og Anna af Bayern. Alerede i sin tidligste Ungdom, siger samtidige Skribenter viste han sig fra en frygtes lig Side og udviklede aabenbart Træt af et grusomt Sins delaug. Han var haardhjertet, hidsig, egensindig, lidenstabelig for alle Nydelser, tilboietig til Grusomhed, bitter og starp Spot, hvormed han uden Staansel angreb Enhver. Sans Opdragelse betroedes Fenelon, Fleury og Beauvilliers. Diffe Mænd arbeidede med Iver at styre hang Tilbøjeligheder til et bedre Maal. Og forunderligt er Set, at det lykkedes dem at forvandle før nævnte Lafter til de modsatte Dyder. Deres Elev blev elseværdig, beskeden og mennestelig og iagttog trolig alle de Forpligtelser, der paalaae ham. Fuld af Tillid til sine Lærere overlod den unge Prinds sig til de alvorligste Bestieftigelser, skrev ales
