tig staffe fig en taaleligere Zilværelse, og det lykkedes ham efter et forgieves Forsøg at flygte til Amsterdam, hvor han til sin Forundring hørte, at hans Arbeider vare kjendte og yndede. Han fit anseelig Betaling for dem, men istedet for at opofre sig Kunsten med Iver og Negelmæssighed, gjorde han værtshuset til sit Værksted og arbeidede ei føe rend Værtinden trængte paa Betaling. Tillige drev han sin Egensindighed saavidt, at han kastede det Malerie, hvorfor han ei fik den fordrede, Priis, paa Ilden og bes gyndte paa et andet med mere Omhyggelighed. Da han paa den Tid Krigen førtes meget heftig i Nederlandene, begav sig fra Amsterdam til Antwerpen, ansaae man ham her for Spion og bragte ham paa Citadellet. Han erklæ rede, at han var Maler, beraabte sig paa den her ligeledes heftede bertug af Uremberg og malede efterat han paa dene ne Fyrstes Forbøn var forsynet med det Nodpendige, Sols daterne, der holdt Vagt over ham og hvorledes de sad og Spillede i Vagtstuen, og det med faa meget udtryk og Sands hed, at Rubens ved Synet af dette Malerie udbrød:,, det er Brauwers Værk; kun ham kunde stige Gjenstande Inkkes. " Ei tilfreds med at have vttret sin Høiagtelse for Brauwer, bevirkede Rubens hans Løsladelse mod Caution, gav hamklæder, frie Botig og Kost. Istedet for at vise sig taknemmelig imod sinWelgiører, flygtede han hemmelig fra ham for at begynde paa sit gamle Levnet, som nu blev værs re end før. Han leiede Værelser hos en Bager ved Navn Graésbeke, der ved ham dannedes til en duelig Maler. Denne Mand der i sine Tilbøieligheder stemmede overeens med Brauwer, havde en smuk Kone, og Forbindelsen met lem disse tre Personer var saa inderlig og fortroelig og den derved givne Forargetse saa stor, at de nødtes til at tage Flugten. Brauwer gik til Paris, men, da han her intet Arbeid fik, vendte han tilbage til Antwerpen, hvor en Sygdom overfaldt ham i hans heieste Nød og han døde 1640 i et Hospital. Rubens der kun tog hans Talenter i Bes tragtning lod ham hæderlig begrave i Carmeliterkirken og kun Døden hindrede ham i at opreise (ham et Minde. Brauwer nyttede sin Tid for flet og døde for tidlig til at levere mange Malerier. Ved dem alle kan man mærke, hvilke Stæder, Kunstneren besøgte, han forstod heller ikke fom Teniers at give uædle Gjenstande den mangfoldighed, de ere istand til at modtage. Dog betales de dyrt af Liebe habere. Det vilde vist nok ogsaa være vanskeligt at overs træffe Brauwer i Farvernes Kraft og Harmonie, i fortrin lig Brug af Skyggen og udtrykkets Sandhed.
Bredde (geographift) faldes et Stets Afstand paa Jorden fra qvator, maalt efter den mellem Stedet og qvator værende Bue af en Middagslinie. Den geogra-
