Typer. Den sværeste Opgave herved var at kunne trykke flere i hinanden staaende Cirkter paa Engang, hvilket man hidtil havde holdt for umueligt, da Typerne ei ere hule, men fulde legemer. Dog kom han ved sine mange Forrets ninger heller ikke til Ende hermed, og Fuldførelsen er overladt Efterverdenen. Han søgte og at forbedre Metalmassen til Typerne og give samme den forholdsmæssige Haardhed. Desuden opfandt han ei længe før sin Død en nye Methode at lette sine Smeltere og Støbere deres Ars beider. Denne beholdt han som en Hemmelighed for sig og sin Familie. Zyperne af hans Støberie kunne bruges dobbelt saa længe som fra andre. Derfor ere og de Breits Fopfffe Typer bekjendte i de fjerneste Lande. Ogsaa Press ferne har han forbedret. Foruden disse Forbedringer ved Bogtrykkeriet havde han endnu anlagt to andre Unstalter i fine Bygninger nemlig Spillekorts og farvet Papiir-Fas briker. Dog maatte han snart igjen ophæve disse, da han ei selv kunde tage sig af dem. Breitkopf var tillige en lærd Forsker i sin Kunsts historie og beri maaskee sin Tidalders lærdste Mand. Alerede i Aaret 1774 udgav han: Over Bogtrykkerkunstens Opfindelses Histo= Bogtrykkerkunftens historie, fom han udarbeidede med den meest utrættede Flid, er udgivet, af hans Søn efter hans Død. War 1784 udgav han et Forsøg at ud forske Spillekortenes Oprindelse, Kludepapirets Indførelse og Begyndelsen til kunsten at skjære Bogstaver i Træe i Europa. Den anden Deel af dette Bærk er et udkommet. 1793 udgav han endnu et libet Værk over Bibliographie og Bibliophilie. Han døde den 28de Jan. 1794.
Bremen ved Weseren i Hertugdømmet Bremen, een af de frie Hanfesteder og fordum Sabet for en Erkebis top. Aterede tidlig havde Indb. mange Stridigheder med deres geistlige Overberrer og, da Reformationen begynds te, blev Domkirken med Magt frataget de Catholste. Ers tebispen flygtede og foraarfagede ved sine Klager for Cart 5te at Bremen blev beleiret efter Slaget ved Mühlberg; dog undsatte Grey Mansfeld med Hamburgerneshjelp Stas den. Den reformeerte Læres Indførelse ved Albrecht hars denberg1562 blev en kilde til store Ureligheder for Bremen. En Deel af Magistraten undveeg og den reformeerte Lære beholdt fra den Tid Overhaand. I arene 16 4 og 1566 blev Bremen beleiret af de Svenske, thi den gamle Strid om tadens Rigefrihed par endnu ei bilagt. Da Chur. hannover kom i Besiddelse af Hertugdømmet Bremen, tils stod det 1-31 Staben denne Frihed. Bremen deles af We seren, i Ults og Neustadt; Fæstningsværkerne ere meget
