middelmaadige; Folkemengden angiver man til 40000. Utstadt har 4 Hovedkirker, Neustadt kun een og i Forstæ derne ere to Filialkirker. Under Choret i Domkirken, til hvilken Lutheranerne holde sig, er den af nogle uforraade nede fig mærkværdige Blykjelder. Staden har et berømt academisk Gymnasium med en betydelig Bogfamling; li geledes er Bremer Pædagogiet mærkværdigt for den videns stablige Underviisning. Bremen har havt mange udmær kede Lærde. Magistraten bestaaer af 4 Borgemestre og 24 Raadsherrer og er sammensat af lærde og Kjøbmand. 1810 tog Napoleon Bremen i Besiddelse og gjorde den til Hovedstaden i Wesermundingens Dep. men 1813 fit den sin forrige Stikkelse igien. —
Brennus var Navnet for flere galliffe Feldtherrer og betegnede uden Tvivl deres Værdighed. Det er ei us sandsynligt at Ravnet kommet af det ceitiske Ord Brenn som betyder Overhoved. En berømt Unfører for de se= nonske Galler ved Navn Brennus faldt omtrent 360 efter R. B. ind i Italien. Anledningen hertil var følgende: En Hetrurier, Aruns, der i en Strid mod sin Myndling i Rom ei havde kunnet faae Ret vendte sig til Senonerne for ved dem at hevne sig paa sit uretfærdige Fædreneland. Lokkede ved den indtagende Beskrivelse over Hetruriens Frugtbarhed, begave Senonerne sig paa Veien og erobrede i fort Tid Alt fra Ravenna til Picenum. Derpaa beleires de de Clusium, hvis Indbyggere sendte Gesandtere til Nom for at bede om hjelp. Romerne udsendte tre af den fabi- fe Familie for at giøre Brennus Foreftillinger angaaende hans Angrebs Uretmæssighed. Brennus svarede derpaa med Trods, at han grundede fin Ret paa fit Sværd efter Romernes eget Exempel. Dette forbittrede Fabierne, der begave sig ind i Byen, opmuntrede Indbyggerne til Mod, lovede dem Hjelp og ftillede sig endog i Spidsen for dem ved et udfald. Denne Troløshed besluttede Brennus at heve ne; han ophævede Beleiringen for Clusium og rykkede mod Rom, efter at han iforveien forgieves havde fordret Fabiernes udlevering. Disse bleve endog udnævnte til Krigstribuner og rykkede med 40000 Mand imod Fienden. Det kom til et Slag ved Floden Allia ei langt fra Rom; Romerne lede et fuldkomment Nederlag, og Brennus rykkede for Staden, som Indb. havde forladt. Kun Capitolium var forsynet med en Besætning, og nogle og 40 Oldinge, Præs ster, Confularer og Feldtherrer havde besluttet at blive i Staden og bringe de underjordiske Buder et Offer. I des res præftetige, confutariffe og Triumphprydelser satte de sig som festligt smykkede Ofre paa deres Stole midt paa Torvet og ventede Døden. Endelig rykkede Brennus, som havde nærmet sig med Forsigtighed, ind i Rom og fandt til
