sin Forundring Staden tom og kun Capitolium befat med Mandskab. Han forsikkrede sig Tilgangen til samme ved stærke Vagter, gav Staden til Priis for fine Soldater og trat sig til Torvet. Synet af de ærværdige Oldinge vakte Forundring hos ham. Man holdt dem for Billeds støtter eller Guddomme og var bange for at nærme sig dem, Endelig tog en Galler Mod til sig, gik ind paa M. Papis rius og greb ham i Stjægget. Papirius hævede sin Elfenbeens Stav mod den Overmodige og gav ham et Slags berover opbragtes Gallerne og nedsablede alle de ærværdige Sidinge. Nom blev plyndret og alle de Indbyggere, man endnu fandt tilbage, bleve nedsablede. Brennus bestormed derpaa Capitolium, men, da han med Tab blev tils bagedreven, stat han Jld paa Byen, nedrev Templerne og Murene og jevnede Alt med Jorden. Men Capitolium var faa fast, at Brennus opgav Planen at erobre det med Magt. Han forvandlede Beleiringen til en Blokade for at udhungre den og udsendte imidlertiid Streifpartier for at plyndre det flade Land og inddrive Brandskat af Naboesta derne. Et saadant Partie viste sig og for Ardea hvor den tapre Camillus levede i Landflygtighed. Denne ædle Mand, der stedse elskede fit utaknemmelige Fædreneland, overtalte Raadet i Ardea at forsvare Staden, overfaldt Gallerne om Natten og anrettede et frygteligt Blodbad iblandt dem. Denne Seier oplivede Modet paa de fra Stas den flygtede Romere, de palgte Camillus til deres Feldtherre og Dictator, og snart var der samlet en bær af 40000 Mand, hvis Beslutning var at seire eller døe. Imidlertid var Besætningen i Capitolium stædt i ftor Nød: Brennus forsøgte engang om Natten et Overfald, som var Lykket, hvis ei Gjassene ved deres Strig havde forraadet Gallerne og vækket Romerne. Den forrige Consul Manlius gjorde forst Larm blandt Romerne, som ders paa kastede Gallerne tilbage. Da man paa Capitolium Hverken vidste Noget om Camils Nærmelse eller Gallernes Mangel, hvilke han havde afstaaret at Tilførsel, var man tilbøielig til Forlig, som ogsaa kom istand. Breunus lo vede at ophæve Beleiringen og forlade det romerske Dis strikt mod Udbetalningen af 1000 Pund Guld. Guldet affedes og fulde veies, men Gallerne betjente sig af false Vægt og, da Romerne beklagede sig herover, kaftede Brens nus endnu sit Sværd paa Vægtstaalen og udbrød: Wee de Overvundne!" I det samme ilede Camillus til med sin Hær og erklærede Forliget for ugyldigt. Det kom til en Træfning efter et libet Tab trak Gallerne sig tilbage og rømte deres Leier om natten. Camillus forfulgte dem næste Dag og slog dem aldeles. Hvad der undkom af Gals Yerne blev nedfablet af Landets Indbyggere, og Ingen naaede fit Fædrenetand igjen. En anden Brennus
